Agillix Nyheder, Forening

Agillix-overskud udløser 6,5 mio. kr. til medlemmerne

Skrevet af Agillix | 4. maj 2026

Medlemsfordele: Igen i år er der kontante fordele ved at være medlem af Agillix. Hele 6,5 mio. kroner af rådgivningsvirksomhedens overskud er nu på vej til foreningens aktive medlemmer.

 

Det er de aktive medlemmer af landboforeningen Agillix, som ejer rådgivningsvirksomheden af samme navn. I 2025 opnåede Agillix-koncernen en samlet indtægt på 369 mio. kr. og et resultat efter skat på 10,7 mio. kr., hvoraf 6,5 mio. kr. nu går direkte til medlemmerne i form af udlodning.

- I Agillix har vi både en veldreven rådgivning og forening, og jeg er rigtig glad for, at vi igen i år kan krone et godt år med udlodning til vores medlemmer. Med årets resultat kan vi konstatere, at rådgivningsvirksomheden ikke blot har holdt farten, men også har formået at udvikle sig positivt. Den økonomiske styrke giver os den nødvendige volumen til at stå fast politisk og til at levere den rådgivning, som kunder og medlemmer forventer, siger formand for Agillix, Carl Chr. Pedersen.

Meld dig ind i Agillix og få adgang til en lang række fordele https://agillix.dk/blivmedlem

6,5 mio. kr. udbetales direkte til medlemmerne

Udbetalingen sker som et forlods beløb på 1.000 kr. til hvert medlem, og det resterende beløb fordeles i forhold til omfanget af det enkelte medlems samhandel med Agillix i form af rabat på købte rådgivningsydelser. Det betyder konkret, at medlemmerne får en økonomisk fordel, der kan investeres direkte i udviklingen af deres virksomheder.

- Vi kan se, at vores kunder står over for stadig skrappere krav og mere komplekse beslutninger i deres hverdag, og derfor er efterspørgslen på kvalificeret og uvildig rådgivning fortsat høj. I Agillix investerer vi løbende i at udvikle vores medarbejdere og vores arbejdsformer. Her har vi blandt andet valgt at investere i kunstig intelligens som et værktøj til at understøtte kvalitet og effektivitet i rådgivningen. Det styrker vores forretning og er med til at sikre, at vi også i fremtiden kan skabe resultater i form af udlodning til medlemmerne, siger adm. direktør i Agillix, Uffe Bertelsen.

Flere fordele til medlemmerne

Medlemsbonus er blot en af mange fordele, man nyder godt af, ved at være medlem af landboforeningen Agillix. I Agillix’ politiske sekretariat kan der i det forgangne år været travlt med at varetage landbrugets interesser i den grønne trepart samt at tage aktiv del i den offentlige debat, der op til valget var massiv.

- Vores ambition er at udvikle Agillix til en endnu stærkere og mere samlet organisation, der kan matche et landbrug i hastig forandring. Det handler både om at have størrelsen og fagligheden til at rådgive medlemmerne godt og om at stå fast og tage ansvar i de mange politiske beslutninger, der får direkte betydning for hverdagen på bedrifterne, siger formand for Agillix, Carl Chr. Pedersen. 

Det er andet år, at Agillix-koncernen aflægger regnskab. Sidste år var der også overskud med udlodning til medlemmerne. Det betyder at Agillix nu er oppe på en samlet udlodning på 11 mio. kroner.

Meld dig ind i Agillix og få adgang til en lang række fordele https://agillix.dk/blivmedlem