Følgende indlæg er bragt i Nordjyske den 7. maj 2026.
I Nordjylland mærker vi allerede klimaforandringerne i hverdagen. Marker står vandmættede i perioder, såning og høst forskydes, og vejret er blevet noget mere uforudsigeligt fra år til år. Det er ikke et lokalt særtilfælde, men en del af en større europæisk udvikling, som i de her år udfordrer landbruget og fødevareforsyningen, særligt når vi skuer mod Sydeuropa.
En ny rapport fra Copernicus, EU’s fælles klimatjeneste, slår fast, at Europa er det kontinent i verden, der opvarmes hurtigst. Sidste år oplevede mindst 95 procent af Europa temperaturer over gennemsnittet. Samtidig har naturbrande ramt mere end én million hektar, et areal svarende til Cypern.
I Sydeuropa kæmper landmænd med langvarig tørke, lavere udbytter og stigende pres på vandressourcerne. I lande som Spanien, Frankrig og Italien er fødevareproduktionen direkte truet.
Klimaforandringerne viser sig som nævnt også som voldsomme regnhændelser, der rammer oftere og oftere. Ekstreme skybrud har flere steder sat marker under vand og ødelagt afgrøder. Det billede kender vi også herhjemme, hvor landbruget i Nordjylland de seneste år har måttet håndtere både oversvømmede marker og korte arbejdsvinduer i marken.
I en sådan situation er det afgørende, at vi begynder at tænke mere helhedsorienteret om Europas landbrugsarealer. I lande som Danmark, og i særdeleshed i Nordjylland, har vi fortsat relativt gode og stabile dyrkningsforhold. Det forpligter. For mens nogle regioner i vores verdensdel bliver stadig sværere at dyrke, kan andre fortsat producere fødevarer effektivt.
Grøn omstilling i balance med fødevareproduktionen
Samtidig er Danmark gennem den grønne trepart i gang med at reducere landbrugsarealet med næsten 400.000 hektar, og der tales aktuelt om et sprøjteforbud på yderligere 160.000 hektar. Der er bred enighed om, at naturen skal beskyttes, ikke mindst i områder som Nordjylland, hvor vandmiljøet omkring Limfjorden længe har været i fokus. Også vores drikkevand må der værnes om.
Men hensynet til naturen bør gå hånd i hånd med hensynet til fødevareproduktionen i en tid, hvor klimaet bliver stadig mere ustabilt. Derfor bør vi i højere grad se på, hvordan Europas samlede landbrugsareal anvendes mest klogt.
Hvor giver det mening at fastholde en robust produktion, og hvor bør vi prioritere naturgenopretning for bedre at beskytte mod tørke, erosion og oversvømmelser. Det handler ikke om enten eller, men om at finde en god balance.
Hvis vi fortsætter med at træffe beslutninger isoleret på nationalt niveau uden blik for de samlede klimaforhold i Europa, risikerer vi at svække både fødevareproduktionen og naturen. Det har også andre konsekvenser i regioner som Nordjylland, hvor landbruget fortsat spiller en vigtig rolle ift. beskæftigelse.
Klimaforandringerne fordrer samarbejde og langsigtet planlægning. Landbrugsjorden er en af vores vigtigste ressourcer og må forvaltes med omtanke for hele Europas skyld.