Den nye kvælstofaftale, som er blevet præsenteret i dag, presser hele grundidéen om at sikre mere plads til naturen og samtidig en stærk fødevareproduktion for fremtiden.
Sådan lyder det fra formand for Agillix Carl Chr. Pedersen:
- I Agillix er vi dybt bekymrede over den aftale, man har vedtaget. Den lægger endnu hårdere restriktioner på landmændene i en tid, hvor fødevareforsyningen i forvejen er under stort pres, siger han.
Aftalen skærper restriktionerne ud over det, der blev aftalt i den oprindelige grønne trepartsaftale fra juni 2024 og lægger samtidig op til, at nogle landmænd skal straffes ekstra hårdt.
Nogle af dem, der vil blive presset til det yderste, er Andreas Vestergaard og Ditte Hammershøj, som driver et kvæglandbrug nær Stenild i Himmerland.
- Vi har investeret i grønne løsninger og nye staldanlæg og gjort alt, hvad vi kan for at flytte vores landbrug i en bæredygtig retning. Nu ved vi ikke, hvad fremtiden bringer, siger Andreas Vestergaard.
Usikre modelberegninger
I kvælstofaftalen er der lagt op til store reduktioner i flere vandoplande, hvor man også vil bruge usikre retentionskort til at regulere kvælstofmængden helt ned på markniveau.
- Aftalen vil få store konsekvenser for de landmænd, der ifølge modelberegningerne ligger i et område med lavretentionsjord. Problemet er, at kortene er usikre, og at beregningsmodellerne er fejlbehæftede. Vandmiljøet vil ikke få det bedre af, at man går efter nogle specifikke landmænd i stedet for at lade landmændene bære byrden i fællesskab. Og alligevel skærper forligskredsen kravene til vores fødevareproducenter, siger Carl Chr. Pedersen.
Kvælstofaftalen vil blandet presse landbrug i det sydlige Himmerland, hvor høje reduktionskrav og brug af reduktionskort vil true eksistensgrundlaget for flere landmænd.
- Det ligner, at nogle partier går efter at få minde landbrug i Danmark. Det er langt fra aftalens grundidé om at sikre en stærk og robust fødevareproduktion i hele landet. Denne aftale vil skubbe til den udvikling, vi har set gennem mange år, hvor der bliver flere store og færre mindre landbrug. Det vil svække livet i vores landdistrikter yderligere, siger næstformand i Agillix Torben Farum.
Tidspresset øges unødigt
En anden uheldig omstændighed ved kvælstofaftalen er, at det er besluttet at lade den nye og meget byrdefulde regulering få reel effekt på markerne allerede fra 2026, hvor landmændene efter høst skal så afgrøder, der lever op til de nye krav.
Det sker til trods for, at det i trepartsaftalen er aftalt, at den nye regulering først skulle starte i 2027. Det er urimelige vilkår for de mange landmænd, der allerede har lavet markplaner for det kommende år, mener Carl Chr. Pedersen.
- Man kaster landmændene ind i et uoverskueligt bureaukrati. Vi er i forvejen underlagt et stort tidspres og opgavepres i forhold til at gennemføre den arealomlægning, som er vedtaget i den grønne trepart. Det er de lokale løsninger, som skal føre os frem mod målet, ikke forhastet regulering fra Christiansborg og embedsværkets skriveborde, siger han.