Med 3D-scanning af stalde kan du i dag få en millimeternøjagtig digital model af din stald eller matrikel, som kan bruges på tværs af rådgivning. Det giver dig som landmand et konkret udbytte: Ét præcist udgangspunkt, der kan bruges til både miljøgodkendelse, dokumentation,planlægning og ændringer i indretningen.
Pointen er, at du kun behøver at få scannet din stald eller matrikel én gang. Scanningen kan deles, så alle rådgivere arbejder ud fra den samme præcise digitale model. Det gør rådgivningen mere effektiv, fordi vurderinger og beslutninger baseres på de samme nøjagtige mål.
En 3D-scanning med efterfølgende plantegning af den aktuelle indretning er ifølge Carsten Aarup, miljø- og virksomhedsrådgiver i Agillix,meget godt som dokumentation til miljøgodkendelsen og til notat om overholdelse af mindstekrav til hold af kvæg. Plantegningen kan desuden bruges dynamisk til at foretage ændringer i stalden, så mindstekravene overholdes.
Når der foreligger gode aktuelle plantegninger med de relevante mål fra 3D-scanningen, kan der være besparelser på de konkrete dele af arbejdet med opmåling og beregning af produktionsarealer. Samlet set kan der spares cirka tre timer.
Søren Røjkjær Møller, bygningskonstruktør i BK NORD og Carsten Aarup, miljø- og virksomhedsrådgiver i Agillix.
Scanningen bliver særlig vigtig i forhold til de krav, der træder i kraft i 2034, hvor mange eksisterende kvægstalde risikerer ikke at leve op til reglerne. For mange landmænd betyder det tilbygning eller væsentlige ændringer i indretningen.
Når ændringerne er store nok, kan processen udløse krav om ny byggetilladelse, og her viser det sig ofte, at ældre stalde ikke uden videre kan godkendes i deres nuværende form. Derfor er det ifølge Søren Røjkjær Møller, bygningskonstruktør i BK NORD, økonomisk nødvendigt at få kortlagt processen ordentligt fra start, så der ikke opstår dyre overraskelser senere.
Scanningen kan importeres direkte i det tegneprogram, der bliver brugt hos BK NORD, hvor den eksisterende stald hurtigt kan optegnes, og der kan udarbejdes konkrete løsningsforslag til en ny indretning. En vigtig del er, at du kan se plantegningerne og afprøve forskellige scenarier. Når der ligger tre-fire gennemarbejdede planløsninger, bliver beslutningsprocessen mere overskuelig, mere visuel og langt tryggere. Målet er et fuldstændigt overblik fra dag ét - baseret på ét enkelt, præcist og værdifuldt scan.
|
Vil du have et præcist overblik over din stald og et fælles digitalt grundlag for både miljø og byggeri? Kontakt Agillix og BK NORD for at høre, hvordan én 3D-scanning kan bruges til dokumentation, rådgivning og konkrete planløsninger, så du kan træffe de gode beslutninger i god tid.