Overalt i det danske land ser man kartoffeloptagere i færd med at tage årets avl af stivelseskartofler op af jorden. Skal man tro på prøveopgravningerne er der grund til at være positiv. De indikerer et rekordstort udbytte potentiale, som er 15% over 10 års gennemsnit. Man bør dog være en smule forbeholden, man skal som bekendt ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.
Vækståret 2024 har været en udfordrende, men også særdeles frugtbart, når man alene ser på kartoffelavlen. Vejrforholdene har spillet en afgørende rolle for kartoflernes udviklingspotentiale, og den markante mængde regn har påvirket både jordforhold, vækstrate og nu optagningen.
Regnens indflydelse på høsten
Foråret og sommeren 2024 har været præget af hyppige regnskyl, som både har været en velsignelse og hovedpine for mange avlere. Nogle områder har været svært fremkommelige og kartoflerne er derfor blevet lagt meget sent, eller man er gået på kompromis med det gode såbed og har lagt kartoflerne i våde og kold jord. Dette, kombineret med udfordringer i kvaliteten af læggekartoflerne som følge af en svær optagesæson i 2023, skabte bekymring i foråret. Heldigvis ser det ud som om, at langt de fleste marker har kunnet udnytte de kontinuerlige byger, og den stabile vækst hen over sommeren har kompenseret for forårets udfordringer.
Fysiologisk ældre kartofler end normalt
Et bemærkelsesværdigt aspekt ved 2024-høsten er, at kartoflerne i år har været fysiologisk ældre, end de plejer at være. Dette skyldes en usædvanlig stabil vækstperiode hen over sommeren, hvor kartoflerne har fået mulighed for at udvikle sig kontinuerligt og uden de store stressfaktorer som tørke eller ekstreme temperaturer. Den stabile vækst har givet kartoflerne et forspring i deres fysiologiske udvikling, hvilket også har påvirket deres optag af næringsstoffer og stivelsesindlagring. Vi har eftergødet rigtig mange marker i år på baggrund af bladsaftanalyserne, som virkelig har vist deres betydning i år.
Fysiologisk ældre kartofler betyder naturligvis også, at vi har set marker, som er groet af væsentligt tidligere end i et normalt år. Der har imidlertid været en flot tilvækst på mange arealer, særligt i august og den første del af september, hvor tilvæksten mellem 1. og 2. prøveopgravning lå på 30-40 hkg stivelse pr. ha i alle sorter.
De kartofler, som tages op netop nu, er klar til optagning og slipper let toppen, hvilket gør optagningen nemmere og hurtigere.
Det våde vejr har nogle steder skabt udfordringer med smuds og jordknolde i kartoflerne, når de leveres på fabrikkerne, der er en gennemsnitlig smudsprocent på ca. 9%.
Rækkefølgen på optagningen
Når det kommer til rækkefølgen på optagningen af kartoflerne, har mange avlere i år måtte tilpasse deres strategi grundet de våde forhold. Typisk har avlerne prioriteret de marker, hvor jorden har drænet bedst og været mindst påvirket af regn. Det har gjort det muligt at få høstet de kartofler, som var mest sårbare over for råd og skader i våd jord.
Samtidig har der været øget fokus på at høste de sorter, der modnes hurtigere og derfor har en kortere tidsramme for optimal høst. Herefter er opmærksomheden blevet rettet mod marker med langsommere afmodnede sorter som kuras og ydun.