I en tid med relativt høje mælkepriser og god økonomi hos mælkeproducenterne er det stadig vigtigt at vurdere, om det er muligt at øge sin indtjening gennem mælkepris afregning.
Arla har en afregningsmodel, der giver mulighed for at få en øget mælkepris på den enkelte ejendom, hvis man følger visse retningslinjer. Modellen er udmøntet i et pointsystem, hvor man på nuværende tidspunkt maksimalt kan opnå 80 point.
Hvert point giver 0,225 øre pr. kg mælk, hvilket svarer til 25 kr. pr. gennemsnitsko pr. point pr. år. Det kan have en direkte indvirkning på mælkepris afregning og dermed din indtjening.
Vi ser en spredning i antal point fra ca. 45 til godt 70, hvilket betyder, at de bedste mælkeproducenter får 800 kr. mere pr. ko. Det er et klart eksempel på, hvordan mælkepris afregning kan variere afhængigt af, hvordan man optimerer sin produktion.
I en gennemsnitsbesætning i Danmark svarer det til en forskel på 250.000 kr., hvilket er en betydelig sum. Derudover er pointene struktureret således, at de også giver bedre økonomi på gården, selvom man ikke får et tillæg til mælkeprisen. Det kan være forbedret foder- eller proteineffektivitet, længere holdbarhed hos kreaturerne og så videre.
Prisen på mælken har udviklet sig markant de seneste år, og mælkepris udvikling er en vigtig faktor for dig, når du planlægger din produktion. Selvom priserne har været høje, kan markedet hurtigt ændre sig.
Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på de faktorer, der kan påvirke mælkepris udvikling i fremtiden, som for eksempel ændringer i efterspørgslen på mælkeprodukter, omkostningerne ved produktion, samt globale markedsforhold.
Udviklingen af mælkepriserne kan være påvirket af mange faktorer som for eksempel råvarepriser, politiske beslutninger og vækst i eksporten af mælkeprodukter. Det er derfor afgørende at følge med i de tendenser for at optimere din indtjening.
Kvaliteten af mælken skal også nævnes her. Celletal er en vigtig faktor for afregning af mælk fra mejeriet, da der er tillæg for et lavt celletal og fradrag for et højt celletal. Besætninger med det laveste celletal har ofte også den højeste ydelse pr. ko. Dårlig yverhygiejne giver højere celletal og lavere ydelse pr. årsko.
Et lavt celletal kan give en bedre mælkepris afregning, da mejerierne giver tillæg for lavere celletal, som signalerer højere kvalitet på mælken. Det betyder højere indtjening for producenten, samtidig med at det kan være med til at optimere mælkeproduktionen.
Jeg vil også gerne pege på muligheden for at øge sin selvforsyningsgrad af foder til kreaturerne. Selvforsyning afhænger selvfølgelig af, om du har nok areal til at forsyne dyrene med grovfoder og hjemmeavlet korn, samt af det afgrødevalg, man træffer.
Dernæst har du mulighed for at producere foder af god kvalitet, som tilgodeser de specifikke behov, dyrene har. Grovfoder er vigtigt for drøvtyggere, og derfor er det nødvendigt at optimere optagelsen af grovfoder for en optimal produktion hos malkekøerne.
Vi ser besætninger, der producerer 13.000 kg mælk til mejeriet med over 60 % grovfoder i rationen, hvilket kan suppleres med hjemmeavlet korn. Forudsætningen for at det kan lykkes – at komme over 60 % grovfoder i rationerne – er, at fordøjeligheden af det organiske stof (FK) er høj.
Fordøjeligheden skal ligge på omkring 80 %. Hvis du kan øge fordøjeligheden af grovfoderet fra 78 % til 81 %, kan du spare indkøbt foder for ca. 1.200 kr. pr. ko. I en gennemsnitsbesætning giver det en besparelse på 350.000 kr., svarende til 1.000 kr. pr. dag året rundt.
Har du behov for at få kigget dine tal igennem, står jeg gerne til rådighed!