Fra den 5. januar 2026 giver nye regler nu selvstændige mulighed for at arbejde op til 3,5 time om ugen i egen virksomhed, uden at det påvirker retten til fulde barselsdagpenge.
Formålet er at give mulighed for at håndtere helt nødvendige opgaver i virksomheden under barslen – for eksempel administration, kundehenvendelser eller vedligeholdelse. Der er ingen krav til, hvilke typer opgaver der udføres – det afgørende er alene, at arbejdet ikke overstiger 3,5 time pr. uge.
Personer, der er ansat i eget ApS eller A/S og får løn beskattet som A-indkomst, betragtes som lønmodtagere og er derfor ikke omfattet af ordningen.
Sammenhæng med eksisterende regler
De nye regler skal ses i forlængelse af de nuværende muligheder for delvis genoptagelse af arbejdet som selvstændig. Efter gældende regler gælder:
Den nye 3,5-timersregel kan ikke kombineres med disse eksisterende muligheder. En selvstændig kan altså ikke i samme uge både arbejde op til 3,5 time uden, at det tæller som genoptagelse og samtidig få udbetalt barselsdagpenge for delvis genoptagelse.
Frivilligt valg
Det er op til den enkelte selvstændige, om man vil benytte ordningen. Vælger man at arbejde op til 3,5 time om ugen, giver det ikke ret til at udskyde eller forlænge barselsperioden eller dagpengeperioden.
Ordningen gælder heller ikke ved graviditetsbetinget sygefravær inden for de sidste fire uger før fødslen, og under morens pligtorlov i de første to uger efter fødslen.