Overvejer du at investere i ny teknologi, der kan reducere miljø- og klimapåvirkningen fra din bedrift? Så kan det være relevant at holde øje med den kommende tilskudsrunde under Miljø- og klimateknologi 2026.
Ordningen forventes at åbne for ansøgninger den 1. oktober 2026 og løbe frem til den 1. december 2026. Tilskuddet udgør som udgangspunkt 40%, og der er afsat midler til en række indsatsområder inden for blandt andet ammoniakreduktion, pesticidreduktion, energibesparelser og produktionsforhold.
Tilskudsordningen henvender sig til landbrugere, der ønsker at investere i godkendte teknologier, som kan bidrage til en mere klima- og miljøvenlig produktion eller forbedre dyrevelfærden. Det kan blandt andet være relevant for bedrifter inden for grise, kvæg, fjerkræ og planteavl.
I den kommende ansøgningsrunde forventes der at kunne søges tilskud inden for ni indsatsområder:
Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke – 45 mio. kr.
Reduktion af pesticidforbrug i planteavl – 35 mio. kr.
Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde – 28 mio. kr.
Reduktion af energiforbrug i væksthuse – 15 mio. kr.
Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde – 12 mio. kr.
Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse – 5 mio. kr.
Reduktion af energiforbrug fra fjerkræsstalde – 10 mio. kr.
Reduktion af energiforbrug i planteavl – 25 mio. kr.
Omlægning af burægproduktion – 5 mio. kr.
Den endelige bekendtgørelse og teknologiliste er endnu ikke fastlagt, og der kan derfor fortsat ske ændringer. I linket herunder kan du se et udkast fra bekendtgørelsen var i høring, som kan være inspiration til, hvilke teknologier der sandsynligvis bliver omfattet af ordningen. Men som sagt kan der ske ændringer.
Se udkast til bekendtgørelsen her
Selvom ansøgningsrunden først åbner til oktober, kan det være en fordel allerede nu at overveje, om der er ønsker til forbedringer på bedriften, som kan være relevante i forhold til ordningen. Det gælder både i forhold til valg af teknologi, økonomi, timing og de krav, der følger med en eventuel ansøgning.
I Agillix følger vi ordningen tæt og udsender mere information, når den endelige bekendtgørelse og teknologiliste er på plads. Har du allerede nu overvejelser om at søge tilskud til miljø- og klimateknologi, hjælper vi gerne med at besvare spørgsmål om ordningen.
Hvis du ønsker du at blive skrevet op til at modtage informationsmails inden ansøgningsrunden åbner, kan du udfylde kontaktformularen herunder.
Har du behov for rådgivning til valg af teknologier til præcis din bedrift, er du velkommen til at kontakte vores fagpersoner inden for områderne:
Miljø, Natur og Skov
Gaia Kjærsgaard, 2944 8322 / gkx@agillix.dk
Plante og fjerkræ
Niels Provstgård, 2497 2921 / npr@agillix.dk
Gris
Søren Sloth, 2055 3319 / ssl@agillix.dk
Gaia Kjærsgaard, 2944 8322 / gkx@agillix.dk
Kvæg
Kristina Krogh Jensen, 2149 2705 / kkj@agillix.dk
Mia Stenbryggen Nielsen, 4013 8322 / mia@agillix.dk
Hvis du var skrevet op i 2025 til at blive kontaktet om ordningen, er du stadig på listen over dem, vi kontakter.