For mange udenlandske medarbejdere kan det føles uvant at blive spurgt til, hvad de synes om deres arbejdsplads. Ikke desto mindre er det netop den slags spørgsmål, der er afgørende, når vi taler om trivsel og kompetenceudvikling af udenlandske medarbejdere.
Mette Holst Tygesen, HR-Rådgiver i Agillix, har ledelse og kulturelle forskelle højt på dagsordenen. Hun ved af erfaring, at ejere og driftsledere skal klædes godt på og uddannes, hvis de vil tiltrække og fastholde dygtige udenlandske medarbejdere. Lige nu er hun aktuel med kurset ”Kulturforståelse”.
Hun underviser sammen med Alexander Siboni, der underviser i kulturforståelse og som har arbejdet i 16 forskellige lande og med mere end 36 forskellige nationaliteter:
”Værdihierarkier varierer meget fra kultur til kultur. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at forstå medarbejdernes perspektiv, for at kunne mindske konflikter og dermed skabe mere trivsel” fortæller Alexander Siboni.
Mette Holst Tygesen og Alexander Siboni underviser især ledere fra landbrugsbedrifter, som tiltrækker mange dygtige udenlandske medarbejdere. De oplever, at ejere og driftsledere ser en klar værdi i at investere i kompetenceudvikling inden for ledelse og håndtering af kulturelle forskelle.
Men hvordan håndterer man som leder disse kulturforskelle i praksis? Netop dette spørgsmål er omdrejningspunktet for kurset. Den danske ledelsesstil, som understøtter tillid, frihed og ansvar, står i kontrast til mere autoritære tilgange i mange andre lande.
”Det at få medarbejderen lært vores flade ledelsesstil, kan være svært at få dem lært hurtigt nok. Det er en arbejdskultur, man skal have opbygget over tid – og at det at stille spørgsmål og tage føringen eller komme med undren, er noget vi som ledere værdsætter”, fortæller kursusdeltager Jens Krogsgaard Jørgensen, Driftsleder hos griseproducent Kibsdal.
På kurset ”Kulturforståelse” lærer deltagerne at tilrettelægge ledelsesarbejdet i tre faser:
”Du er som leder nødt til at sætte dig ind i, hvem der kommer – og hvad de kommer fra. Ellers får du aldrig et reelt samarbejde,” fortæller Alexander Siboni.
Indenfor visse dele af kulturforskningen deler man lande op i høj og lav magtdistance. Her kigger man blandt andet på, om hierarkiet på arbejdspladsen er fladt – altså chefen taler i øjenhøjde med medarbejderne – eller om der netop er et tydeligt hierarki på arbejdspladsen, hvor chefen anses som en autoritet. Den lave magtdistance i Danmark betyder, at den danske leder helt naturligt uddelegerer mere ansvar og inviterer til involvering via sparring. De gode intentioner kan dog blive misforstået, hvis det sker til en medarbejder, der kommer fra et land med høj magtdistance. Så kan dette opleves som en doven chef eller en chef, der lægger ansvaret fra sig – og medarbejderen mister til sidst helt respekten for chefen.
”Danmark har den laveste magtdistance i Europa. Det gør vores arbejdspladser unikke – men det gør det også sværere for udenlandske medarbejdere, der er vant til mere autoritære forhold,” forklarer Alexander.
Kursusdeltager Anita Svennum, farestalds ansvarlig hos griseproducent Palle Joest Andersen Sønderskovgaard, oplever hvor vigtigt det er at arbejde aktivt med kulturel forståelse og ledelse: ”Vi fokuserer i kurset på, at medarbejdere med andre baggrunde, med fordel kan introduceres til, at de sagtens kan tale med chefer og ledere samt lave sjov. Vi arbejder jo tæt sammen i 7 timer hver dag, så det er nærmest lige som at blive inviteret ind i familie. Derfor er det bare så vigtigt, at de trives, udvikles og tror på, at vi vil dem det bedste i deres arbejde”
At være en god leder og skabe bedre trivsel for udenlandsk arbejdskraft handler ikke kun om at forstå andre kulturer. Det handler også om, at danske ledere forstår sig selv – og den kultur, de er formet af.
”Vi bruger tid på at kigge indad: Hvad kendetegner egentlig den danske ledelsesstil? Hvordan opleves vores måde at lede på set udefra? Det er der mange, der aldrig har skænket en tanke. Men når vi først begynder at reflektere over os selv, bliver det også lettere at forstå andre – og deres værdisæt,” fortæller Alexander Siboni.
For at sikre bedre trivsel blandt udenlandske medarbejdere er det vigtigt, at ledelsen aktivt arbejder med at forstå og imødekomme medarbejdernes behov og motivation. På kurset lærer deltagerne blandt andet at bruge trivselsmålinger som et konkret værktøj til at ”tage temperaturen” på arbejdsmiljøet.
"De medarbejdere der kommer hertil, bærer et stort ansvar for familien derhjemme. Mange sender penge hjem, så næste generation kan få en uddannelse. De er ofte villige til at gå langt for at bevare deres arbejde – Det værdisæt skal vi som arbejdsplads tage ansvar for, så deres ophold bliver både meningsfuld og værdiskabende." fortæller kursusdeltager Anita Svennum.
Kursusdeltager Jens Krogsgaard Jørgensen supplerer: ”Vi arbejder alle sammen på at lave en god arbejdsplads, og jo flere værktøjer vi får, jo bedre. Vi vil vide, hvad der er vigtigt for dem, og hvad der motiverer dem.”
Trivselsmålinger kan bruges af lederen til at få et systematisk overblik over medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet, men det fungerer kun, hvis medarbejderne stoler på, at svarene er anonyme: ”Der er lang vej endnu. Indimellem har medarbejderne en mistillid til, om svarene reelt set er anonyme. For os betyder det ikke noget, hvem der svarer hvad. Vi vil bare vide, om de har det godt,” siger Anita.
Kursusdeltager Jens Krogsgaard Jørgensen supplerer ved at sætte det hele i perspektiv: ”Vi bliver nødt til at lave nogle succesfortællinger og nogle rigtig gode arbejdspladser. Sandheden er, at arbejdskraften er en knap ressource, og det er primært den udenlandske arbejdskraft. Så jo bedre vi gør det, jo længere fremme i køen er vi til at få de dygtige medarbejdere.”
Vil du styrke dit team og forbedre dine resultater? Så er trivselsmålinger et oplagt sted at starte. Trivselsmålinger viser, hvad der virkelig rører sig – og hvor du kan sætte ind. Det gælder om at lytte til og forstå den enkelte medarbejder, uanset hvilken nationalitet de har.
Jo bedre du kender dine medarbejdere, jo bedre kan I løfte produktionen i fællesskab.