Agillix spiller en vigtig politisk rolle i arbejdet med at få den grønne trepartsaftale implementeret lokalt. Rådgivningsmæssigt giver aftalen også anledning til travlhed.
I februar blev landets 23 grønne lokale treparter nedsat. Det er dem, der skal omsætte målene i den grønne trepart til konkrete
forandringer i det danske landskab. De lokale treparter består af repræsentanter fra kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og landbruget. Som landboforening og rådgivningsvirksomhed arbejder Agillix for at sikre gode og intelligente omlægningsplaner, der er tilpasset de lokale forhold.

Flere medlemsvalgte repræsentanter sidder med ved bordet Agillix repræsenterer landbruget i tre lokale treparter: Nordlige Kattegat/Skagerrak, Limfjorden og Mariagerfjord. Derudover har bestyrelsen i Agillix udpeget en række lokale medlemmer til at deltage i arbejdsgrupper i de enkelte kommuner, så landmændenes stemme bliver hørt i den praktiske planlægning af
omlægningsplanerne.
i de lokale treparter, siger politisk direktør i Agillix, Hakan Jakob Kosar.

Få overblikket med din rådgivning i Agillix
På rådgivningssiden giver trepartens krav og muligheder også anledning til travlhed.
På billedet ses Søren Hoff Brøndum, miljøchef i Agillix
- Vi oplever en generel stor efterspørgsel fra lodsejere på viden om, hvordan de står i forhold til de krav, der kommer med treparten, både hvad gælder bedrifterne nu og her, men også i forhold til købs- og salgssituationer, siger miljøchef,
Søren Hoff Brøndum.
I Agillix har rådgivere analyseret arealomlægningen og dens konsekvenser for enkelte bedrifter – både i forhold til nye rammevilkår, muligheder og udfordringer. Søren Hoff Brøndum opfordrer lodsejere til at bruge denne anledning til at skabe overblik og justere strategien i lyset af den grønne trepart.
- Mange af vores kunder får i øjeblikket foretaget et ArealTjek. Det er en rådgivningsydelse, der analyserer ejendommen i forhold til både gældende og kommende krav under trepartsaftalen. Samtidig giver den indsigt i tilskudsmuligheder, siger
Søren Hoff Brøndum og fortsætter.
- Analysen og de tilhørende kort kan danne et solidt grundlag for den videre strategi, så man som lodsejer er på forkant med miljøkravene. Hvis ArealTjek viser sig relevant for den lokale trepart, kan det være en fordel at fremlægge en velgennemtænkt
plan. På den måde kan man stå stærkere i dialogen med et klart bud på, hvordan fremtiden kan se ud, siger han.
Del nyheden ved at klikke på ikonerne