Ny prognose fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vender op og ned på grundlaget for de lokale treparters arbejde. Landboforeningen Agillix advarer om, at myndighederne er ved at hive tæppet væk under den grønne trepart.
Den nye kvælstofregulering bør sættes på pause, indtil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) kan fremlægge et klart og gennemskueligt fagligt grundlag for den. Sådan lyder det fra Agillix, der repræsenterer landbruget i de lokale treparter Nordlige Kattegat & Skagerrak, Limfjorden og Mariagerfjord.
Baggrunden for udmeldingen er, at SGAV den 26. juni udsendte nye foreløbige udledningsgrænser for kvælstof på landbrugsjord, som træder i kraft d. 1. januar 2027.
De nye grænser afviger dog væsentligt fra den prognose, som blev offentliggjort i januar 2026. Det slår tvivl om hele fagligheden bag den grønne arealomlægning, mener formanden for Agillix Carl Chr. Pedersen.
- Man ændrer spillereglerne langt inde i spillet, og det kan vi ikke være tjent med. Derfor er det eneste rigtige, at vi nu får en timeout, så myndighederne kan få styr på, hvad der er op og ned, siger han.
Spænder ben for trepartsarbejdet
Ved udgangen af 2025 afleverede de lokale treparter deres omlægningsplaner efter et stort og krævende samarbejde mellem landbruget, kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening og øvrige parter. Men prognosen fra myndighederne viser, at kvælstofreguleringen pludselig rammer steder, der ikke før var berørt, ligesom andre steder helt slipper for krav.
De ændrede forudsætninger kan gøre treparten til spildt arbejde, mener han.
- Der er desuden tale om et klart angreb på den private ejendomsret. Vi er gået til opgaven for at få enderne til at mødes. Landbruget, kommunerne og de øvrige parter har brugt enorme ressourcer på at finde løsninger. Nu har man ændret forudsætningerne så markant, at vi risikerer at stå med planer, der ikke længere løser den opgave, de var lavet til, siger han.
Spillereglerne ændres midt i spillet
Særligt nord for Limfjorden vil de nye beregninger ændre billedet markant. I oplandet til Skagerrak viser prognosen fra SGAV, at der nu vil ske en "meget hårdere regulering" end hidtil varslet. Det bekymrer næstformand i Agillix og repræsentant i den nordligste lokale trepart, Torben Farum.
- Vi har brugt enorme kræfter på at få lavet en omlægningsplan, som kunne bringe os i mål i Nordlige Kattegat & Skagerrak. Nu ser det ud til, at vi står i en helt ny situation. Vi mangler fortsat indsigt i beregningsmetoderne og datagrundlaget bag de nye prognoser, og derfor kan vi ikke kontrollere, hvad der reelt ligger bag de markante ændringer. Det skaber stor usikkerhed for lodsejerne og de lokale treparter, siger han.
Han mener, at myndighederne er i gang med at svække det fælles arbejde og tilliden, som ellers har været hele grundlaget for den grønne trepart.
- SGAV er i gang med at underminere det stærke fælles arbejde, vi har lagt så mange kræfter i. Hvis man vil have lodsejere til at bidrage frivilligt til store omlægninger af landbrugsjorden, kræver det tillid. Den tillid bliver svær at bevare, når forudsætningerne ændres så markant midt i processen, siger Torben Farum.
Behov for en timeout
Ifølge Agillix vil det vække stor bekymring blandt foreningens godt 2.000 medlemmer, at myndighederne nu lægger nye og foreløbige beregninger frem, som kan ændre grundlaget for planerne markant.
- At man nu smider halvfærdige beregninger på bordet, som vi først kan få klarhed over til efteråret, er helt uacceptabelt. Man skaber massiv forvirring og skylder både landbruget, kommunerne og de øvrige parter i de lokale treparter en forklaring. Når forudsætningerne ændres så dramatisk, må man trykke på pauseknappen og sikre et fagligt grundlag, som alle kan have tillid til, siger Torben Farum.
Ifølge Carl Chr. Pedersen, formand for Agillix, er problemet ikke kun de nye tal, men også den usikkerhed, de skaber om hele den videre proces.
- Vi er gået all in på den grønne trepart og har arbejdet ud fra den forståelse, at vi sammen skulle finde løsninger på udfordringerne med kvælstof, klima og vandmiljø. Derfor er det dybt problematisk, at man grundlæggende ændrer de forudsætninger, som arbejdet har været bygget på. Nu må vi tilbage til den oprindelige aftale og sikre, at faglighed, gennemsigtighed og frivillighed igen bliver fundamentet for indsatsen. Alt andet er udemokratisk, uforsvarligt og sjusket, siger han.
Klaus Videbæk
