Hvidvask
Spørgsmål og svar
Hvorfor beder vi om oplysninger?
Agillix er en ansvarlig virksomhed, og vi er forpligtet til at forebygge og bekæmpe økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask og bedrageri.
Vi skal overholde både danske og internationale regler, og derfor skal vi løbende opdatere vores viden om vores kunder, deres brug af vores produkter og eventuelle ændringer i deres forretningsforhold.
Hvad skal vi vide om dig som kunde?
Vi har pligt til at dokumentere din identitet. For at gøre processen nem og sikker bruger vi, hvor det er muligt, MitID.
I nogle tilfælde er MitID ikke tilstrækkeligt, og vi vil bede om yderligere dokumentation, typisk:
- Kopi af pas eller kørekort
- Kopi af Sundhedskort
- Selskabsinformation
Afhængig af om du er privatperson, virksomhedsejer eller noget tredje, kan vi også have brug for ekstra oplysninger for at overholde lovgivningen.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du har modtaget en mail fra os med en anmodning om oplysninger, er det vigtigt, at du sender dem til os så hurtigt som muligt, så vi kan hjælpe dig med det, du i virkeligheden har brug for fra os.
Hvis vi ikke modtager de nødvendige oplysninger, er vi desværre ikke i stand til at hjælpe dig.
Hvorfor kontakter vi dig, når du har været kunde i mange år?
Har du været kunde i mange år, undrer du dig måske over, at vi kontakter dig og beder om oplysninger.
Vi ved selvfølgelig godt, hvem du er – men som virksomhed skal vi kunne dokumentere over for myndighederne, at vi ved, hvem vores kunder er, og derfor har vi brug for supplerende oplysninger.
Vi er også forpligtet til at sørge for, at vores oplysninger om vores kunder altid er opdaterede. Du kan derfor komme ud for, at vi kontakter dig flere gange for at opdatere vores oplysninger om dig.
Vi forstår godt, at det kan virke besværligt. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 9624 2424.
Vores kendskab til kunderne skal blandt andet gøre os i stand til at reagere, hvis en kunde selv gør noget usædvanligt, eller hvis vi kan se, at der på andre måder sker usædvanlige handlinger. Vi har nemlig pligt til at underrette myndighederne, hvis der er mistanke om, at en handling ikke er lovlig, for eksempel at vise tegn på hvidvask eller terrorfinansiering.
Ja, som virksomhed skal vi kunne dokumentere over for myndighederne, at vi ved, hvem vores kunder er, og hvad de bruger vores ydelser til.
Vores forpligtelser til at opnå og vedligeholde vores kendskab til vores kunder følger særligt af Hvidvasklovens § 11. Vi har indsat Hvidvasklovens § 11 nedenfor, hvor du har mulighed for at læse bestemmelsen om kundekendskabsprocedure.
Det fremgår ikke præcist af bestemmelsen, hvilke dokumenter vi skal kræve af den enkelte kunde. Det fremgår af Hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 2, at vi ”[…] skal kontrollere kundens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde.”
Vi skal altså selv vurdere, hvilken dokumentation der er tilstrækkelig for at opfylde loven.
I Agillix anvender vi validering gennem MitID i den udstrækning det er muligt, da vi mener, at det er den mest sikre måde at dokumentere, at kunden er den, som kunden udgiver sig for at være.
Hvidvasklovens § 11
§ 11. Kundekendskabsprocedurer omfatter følgende:
- Virksomheden eller personen skal indhente kundens identitetsoplysninger.
a) Er kunden en fysisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cpr-nummer eller lignende, hvis den pågældende ikke har et cpr-nummer. Har den pågældende ikke et cpr-nummer eller lignende, skal identitetsoplysninger omfatte fødselsdato.
b) Er kunden en juridisk person, skal identitetsoplysninger omfatte navn og cvr-nummer el.lign., hvis den juridiske person ikke har et cvr-nummer. - Virksomheden eller personen skal kontrollere kundens identitetsoplysninger på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Ved pålidelig og uafhængig kilde forstås eksempelvis elektroniske identifikationsmidler, relevante tillidstjenester eller enhver anden sikker form for fjernidentifikationsproces eller elektronisk identifikationsproces, der er reguleret, anerkendt, godkendt eller accepteret af de kompetente nationale myndigheder.
- Virksomheden eller personen skal indhente identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således at virksomheden eller personen med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er. Er kunden en juridisk person, herunder fonde, eller ikkejuridisk person, herunder en trust eller et lignende juridisk arrangement, skal der herunder gennemføres rimelige foranstaltninger for at klarlægge den juridiske persons ejer- og kontrolstruktur. Er den reelle ejer en begunstiget af en trusts eller et lignende juridisk arrangements formue, jf. § 2, nr. 9, litra b, nr. iv, eller en fonds eller et lignende juridisk arrangements formue, jf. § 2, nr. 9, litra c, skal virksomheden eller personen træffe de foranstaltninger, der er nævnt i 1. pkt., senest på det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted, eller hvor modtageren udøver sin ret. Identificeres den daglige ledelse som den reelle ejer, skal virksomheden eller personen træffe de nødvendige rimelige foranstaltninger for at kontrollere identiteten af den eller de fysiske personer, der udgør kundens daglige ledelse, jf. § 2, litra a, nr. ii. Virksomheden eller personen skal opbevare oplysninger om de iværksatte foranstaltninger og om eventuelle opståede vanskeligheder under udførelsen af kontrollen.
- Virksomheden eller personen skal vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.
- Virksomheder og personer skal løbende overvåge en etableret forretningsforbindelse. Transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, skal overvåges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter, data eller oplysninger om kunden skal løbende ajourføres.
Stk. 2. Oplyser en person, at vedkommende handler på vegne af en kunde, eller er der i øvrigt tvivl om, hvorvidt en person handler på egne vegne, skal virksomheder og personer endvidere identificere personen, og vedkommendes identitet skal kontrolleres ved en pålidelig og uafhængig kilde. Virksomheder og personer skal yderligere sikre, at fysiske eller juridiske personer, der handler på vegne af en kunde, er beføjet dertil, dog ikke hvis den pågældende er advokat med beskikkelse her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land.
Stk. 3. Virksomheder og personer skal gennemføre alle kundekendskabskrav, jf. stk. 1 og 2. Omfanget af kundekendskabsproceduren kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering. I vurderingen skal inddrages oplysninger om forretningsforbindelsens formål, omfang, regelmæssighed og varighed. I vurderingen skal som minimum inddrages de faktorer, som fremgår af bilag 2 og 3.
Stk. 4. Virksomheden eller personen skal kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes overholdelse af loven, at kendskabet til kunden er tilstrækkeligt i forhold til risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Nej, absolut ikke! Når vi beder dig svare på spørgsmålene, skyldes det ikke, at du har gjort noget forkert. Vi beder dig svare på spørgsmålene, fordi det er nødvendigt for, at vi kan beskytte dig bedst muligt og leve op til de forpligtigelser vi har efter Hvidvaskloven.
Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv, og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Selvom vi i Danmark har særdeles få tilfælde af korruption og bestikkelse, udgør PEP’er på verdensplan en højere risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det medfører, at vi skal gennemføre en skærpet kontrol af kundeforhold med PEP’er. Reglerne er de samme i hele EU og er ikke en mistænkeliggørelse af danske embedsmænd eller andre med offentlige tillidshverv, men blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Når du bliver kunde hos os, beder vi dig oplyse, hvorvidt du er en politisk eksponeret person, om du er nærtstående familiemedlem eller nærtstående samarbejdspartner til en politisk eksponeret person.
Definitionen af de danske PEP’er er afgrænset sådan:
Statschef, regeringschef, minister og assisterende minister. Dette omfatter i Danmark ministre samt departementschefer.
Parlamentsmedlemmer eller medlemmer af tilsvarende lovgivende organer - for eksempel medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa Parlamentet.
Medlemmer af politiske partiers styrende organer.
Højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og andre højtstående retsinstanser.
Medlemmer af revisionsretter og øverste ledelsesorganer for centralbanker - for eksempel direktionen for Danmarks Nationalbank, danske statsrevisorer og det danske medlem af Den Europæiske Revisionsret.
Ambassadører, chargé d’affaires og højtstående officerer i de væbnede styrker.
Medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer - for eksempel bestyrelsen og den administrerende direktør i selskaber, hvor staten ejer minimum 50% eller på anden måde har reel kontrol over selskabet.
Direktører, vicedirektører, bestyrelsesmedlemmer og personer med tilsvarende hverv i internationale organisationer.
Definitionen af de Nærtstående og Nære samarbejdspartnere til PEP:
Ægtefælle, registreret partner eller samlever.
Børn og disses ægtefæller, registrerede partnere eller samlevere.
Forældre.
En person, som er reel ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person i fællesskab med en eller flere PEP’er.
En person, der på anden måde har en nær forretningsforbindelse med en eller flere PEP'er.
En fysisk person, som er den eneste reelle ejer af en virksomhed eller anden form for juridisk person, der udelukkende er oprettet til fordel for en PEP.
Se også Finanstilsynets Vejledning til reglerne om Politisk Eksponerede Personer
Ja, det er helt afgørende for os, at du har tillid til, at vi passer godt på dine oplysninger.
Vi behandler som sædvanligt alle oplysninger om dig fortroligt og efter gældende lovgivning.
Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her
Har du været kunde i mange år, undrer du dig måske over, at vi kontakter dig og beder om oplysninger og validering.
Vi ved selvfølgelig godt, hvem du er- men vi skal kunne dokumentere overfor myndighederne, at vi ved, hvem vores kunder er, og derfor har vi brug for supplerende oplysninger.
Vi er også forpligtet til at sørge for, at vores oplysninger om vores kunder altid er opdaterede. Du kan derfor komme ud for, at vi kontakter dig flere gange for at opdatere vores oplysninger om dig.
Vi anbefaler, at du altid er på vagt over for phishing. Vær opmærksom på, at du aldrig må udlevere dine personlige koder, pinkoder, kopier af dit MitID eller andet, som kan give adgang til din netbank, mobilbank, kort, konti, e-Boks eller lignende.
Har du fået en e-mail?
I øjeblikket sender vi e-mails for at gøre vores kunder opmærksomme på, at vi mangler vigtige oplysninger. I disse e-mails gør vi dig opmærksom på, at vi mangler vigtige oplysninger, og at vi har sendt en besked, som du bør læse og handle på.
Du kan ringe til 9624 2424 hvis du har spørgsmål. Vores telefontid er som udgangspunkt 08:00 til 16:00
Alternativt kan du kontakte din tilknyttede rådgiver
Er du i tvivl om et telefonnummer, kan du altid finde telefonnummer på din rådgiver på vores hjemmeside, agillix.dk
Hvis du har fået en besked om, at vi mangler oplysninger fra dig – for eksempel kopier af dit ID, dokumentation for din adresse eller oplysning om din virksomhed – og vi ikke hører fra dig, vil vi efter et stykke tid sende dig en påmindelse.
I påmindelsen orienterer vi dig om tidsfristen, og hvad der sker, hvis vi ikke modtager oplysningerne, inden fristen udløber.
Hører vi stadig ikke fra dig, sender vi endnu en besked, hvor vi igen orienterer dig om tidsfristen, og hvad der sker, hvis vi ikke modtager oplysningerne.
Hvis vi fortsat ikke modtager oplysningerne, vil vi sende dig endnu en besked, hvor du også læse mere om, hvad det konkret betyder for dig, og hvad du skal gøre for, at vi kan fortsætte med at levere en ydelse til dig.
I yderste konsekvens vil vi være nødsaget til at stoppe samarbejdet, hvis vi ikke modtager de nødvendige oplysninger.
Vi er altid klar til at hjælpe dig. Hvis du har spørgsmål til, hvordan skemaet skal udfyldes, er du velkommen til at kontakte din nærmeste rådgiver eller ringe til os på 9624 2424 (spørg efter Compliance).
Selvom vi kan bede dig om at indlevere legitimation eller svare på spørgsmål om din økonomi, så er der visse oplysninger, vi som virksomhed aldrig vil bede dig om – hverken over telefon, mail eller SMS. Det gælder for eksempel:
- dine kortoplysninger
- dine personlige adgangskoder
- dit MitID login
På Sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen står bag, finder du en række gode råd til, hvordan du kan spotte om for eksempel en mail, SMS eller et opkald er svindel.
I henhold til § 30 i Hvidvaskloven slettes personoplysninger og dokumentation fem år efter forretningsforbindelsens ophør.
Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
En tilstrækkelig del vil som udgangspunkt sige, at en person har mere end 25% af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden.
- Dokumenter i PDF
- Billeder af ID som JPEG eller PNG
Kan du ikke få linket til at virke, kan du prøve at kopiere det til en anden browser.
Har du ikke en anden browser kan du, hvis du bruger Chrome, åbne et ”Nyt Inkognitovindue” ved at højreklikke på Chrome ikonet.
Bruger du Microsoft Edge, kan du højreklikke på Edge ikonet og åbne ”Nyt InPrivate-vindue”. Andre browsere har lignende funktioner.
Oplever du stadigvæk problemer, så kontakt compliance@agillix.dk

