Arbejdsmiljø og sikkerhed
Alle skal hjem med fingrene og livet i behold!Agillix hjælper arbejdsgivere i primært landbruget, håndværksbranchen og entreprenørbranchen med at skabe en sikker og sund arbejdsplads, der både overholder kravene i arbejdsmiljølovgivningen og kan fungere i en travl hverdag.
/1.8%20Job%20og%20Arbejdsplads/APV%20Billeder%20(2026)/APV-Arbejdspladsvurdering_1080x1920.jpg?width=300&name=APV-Arbejdspladsvurdering_1080x1920.jpg)
Kort fortalt
Ydelser: APV, risikokortlægning/sikkerhedsrundering, instruktion og oplæring, tilsynsforberedelse, ulykkes- og nærved-opfølgning, arbejdsmiljøkursus.
Primær målgruppe: Arbejdsgivere i landbruget med ansatte (kan tilpasses andre brancher).
Typiske risici vi arbejder med: maskiner, kemi, dyr, arbejde alene, tidspres og mangelfuld instruktion.
Format: On site og/eller online (aftales efter behov).
Geografi: Hele Danmark.
Leverancer: APV-dokument + handleplan, tjeklister, instruktion/oplæringsmateriale, opfølgningsnotat/rapport (afhænger af forløb).
Tilvalg: ESG-klar dokumentation af arbejdsmiljøtiltag (til rapportering).
Kompetence: Arbejdsmiljørådgiverne i Agillix har landbrugsfaglig profil og har også erfaring med arbejdsmiljørådgivning for andre erhverv.Hvorfor sikkerhed er risikostyring og ikke en udgift
Forebyggelse er ofte en god forretning, fordi den reducerer både risiko og tab. Investeringer i arbejdsmiljø kan typisk betale sig hjem over tid.
Agillix HR | Rekruttering har erfaring med at udarbejde APV for en række forskellige virksomheder.
De omfatter blandt andet landbrugsvirksomheder, håndværksvirksomheder, autoværksteder, entreprenørfirmaer, menighedsråd etc.
Tommelfingerregler (afhænger af jeres udgangspunkt og indsatsens omfang)
Tilbagebetalingstid: ofte 1-5 år
Økonomisk effekt: op til 2 kroner eller mere igen for hver krone investeretOmkostninger ved manglende sikkerhed kan være:
-
Direkte: driftsstop, reparation, bøder, påbud, arbejdsskadesag og evt. erstatning
-
Skjulte: ekstra mandskab, ”brandslukning” i stedet for planlagte opgaver, lavere effektivitet, ry som dårlig arbejdsplads
Forsikring og ansvar: Det kan blive dyrt, hvis forsikringen ikke dækker. Det kan for eksempel være ved manglende sikkerhed/eftersyn, eller hvis du som arbejdsgiver burde have forebygget.
Sådan gør vi effekt målelig (eksempler): antal ulykker/nærved-ulykker, driftsforstyrrelser, gennemførte tiltag fra handlingsplan, dokumentationsgrad og evt. fravær.
Det hjælper vi med
Nedenfor kan du hurtigt se, hvordan en ydelse typisk er relevant, og hvad du får.
Hvornår relevant: Når I har ansatte, eller når jeres APV er forældet, eller når I vil have den til at fungere som et aktivt værktøj.
Læs også: Når du udvider, skal AVP’en følge med
Krav (overblik):
- APV’en skal være skriftlig
- APV’en skal være tilgængelig i virksomheden, så ledelse, medarbejdere og Arbejdstilsynet kan læse den
- Virksomheden vælger selv metoder og redskaber
- Ledelse og medarbejdere skal samarbejde om hele APV-processen
Output (det får du):
- APV-dokument som et PDF dokument
- Handlingsplan med prioritet, ansvarlige og deadlines
- Kort notat med ”hvad gør vi først” (højeste risiko/hurtige gevinster)
- Mulighed for opdatering af beredskabsplaner
Varighed: Afhænger af omfang
Det skal vi bruge fra jer (for hurtig opstart)
- Antal ansatte + sæsonansatte
- Oversigt over arbejdsopgaver/områder
- Evt. eksisterende APV/handlingsplan
- Kemioversigt og/eller sikkerhedsblade (hvis relevant)
- Evt. historik for ulykker/nærved (hvis I fører det)
Hvornår relevant: Hvis I vil forebygge ulykker, gøre sikkerhed konkret i hverdagen, eller hvis I har haft hændelser/nærved.
Output:
- Prioriteret liste over risici og tiltag; H (høj), M (middel), L (lav)
- Konkrete rutiner/tjekpunkter (for eksempel før opgaver, ved maskiner, ved kemi)
- Forslag til hjælpemidler, arbejdsgange og instruktion
Format: På virksomheden
Varighed: Afhængig af omfang
Tilvalg: Dokumentation til ESG
Vi kan levere en dokumentationspakke, så fund, prioritering (H/M/L) og gennemførte tiltag kan bruges direkte i jeres ESG-rapportering.
Format: PDF dokument
Hvornår relevant: Ved faremærket kemi, sprøjtning/rengøring/desinfektion, blanding af syre, støv og risiko ved gyllegasser mm.
Output:
- Risikovurdering af relevante opgaver
- Tjekliste for sikker håndtering og opbevaring
- Forslag til mere skånsomme alternativer hvis muligt
Varighed: Afhænger af omfang
Hvornår relevant: Hvis der er tidspres, udfordringer med trivsel, stress, mobning, sexchikane, mange nye opgaver, eller uklare forventninger, som øger risikoen for fejl og ulykker.
Output:
- Kortlægning af typiske belastninger
- Forslag til tydeligere opgavefordeling, pauser, oplæring og dialog
- Input til APV-handlingsplan
Varighed: Afhænger af omfang
På et tilsynsbesøg ser Arbejdstilsynet på, om I overholder kravene i arbejdsmiljøloven. I bliver typisk spurgt til jeres APV, og den tilsynsførende går en tur rundt i virksomheden og ser på fysiske forhold, hjælpemidler, ulykkesforebyggelse og psykisk arbejdsmiljø.
Hvem deltager typisk: repræsentant fra ledelsen + medarbejderrepræsentant. Hvis I er mere end 9 ansatte, kan det for eksempel være arbejdsmiljørepræsentanten.
Tilsynsklar – minimum (tjekliste)
- APV (med dato for seneste opdatering)
- Handlingsplan med ansvarlige + deadlines + oplæring
- Dokumentation for instruktion/oplæring (især nye/sæson)
- Kemi: Relevante sikkerhedsblade + risikovurdering (hvis relevant)
- Registrering/opsamling på ulykker og nærved (hvis I har haft hændelser)
Output fra Agillix:
- Gennemgang af hvad der mangler, og hvad der er ”kritisk først”
- Prioriteret plan for at få det på plads inden besøget
Varighed: Afhænger af omfang
Hvad er en arbejdsulykke? (officiel definition)
Arbejdstilsynet definerer en arbejdsulykke som: "En pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til fysisk eller psykisk personskade."
Ifølge arbejdsskadesikringsloven kan en arbejdsulykke også være en skade, der opstår efter en påvirkning, som har varet højst fem dage.
Det er altså selve påvirkningen, der må strække sig over op til fem dage – ikke skaden. Eksempler kan være fald, klemningsulykker, spark fra dyr eller vold i forbindelse med arbejdet.
Anmeldefrist
Arbejdsgiver skal anmelde en arbejdsulykke senest 14 dage efter første fraværsdag.
Det kan også være en arbejdsulykke når:
- En færdselsulykke sker, mens personen udfører sit arbejde
- En person udsættes for vold fra mennesker eller dyr, mens personen udfører sit arbejde
Når I har haft en ulykke eller nærved-hændelse, kan Agillix hjælpe med:
- Akut overblik: Hvad skete der, hvad stopper vi midlertidigt, hvad ændrer vi med det samme
- Årsagsanalyse: Hvorfor skete det (årsager i udstyr, arbejdsgang, instruktion, tidspres mm.)
- Forebyggelse: Konkrete ændringer i rutiner, instruktion, hjælpemidler og kontrolpunkter
- Dokumentation: Indberette arbejdsulykken digitalt gennem løsningen EASY på virk.dk, kort notat og opdatering af handlingsplan/APV så læring bliver indarbejdet
Juridisk håndtering (ved behov)
Hvis det bliver nødvendig med juridisk bistand i forbindelse med en arbejdsskadesag, kan vi bringe vores samarbejdspartner Norden Advokatfirma ind, som kan hjælpe med den praktiske og juridiske håndtering af sagen.
Ud over den løbende rådgivning tilbyder vi en række målrettede kurser, der styrker både sikkerheden og kompetencerne i hverdagen. Her får I praktisk træning, konkrete værktøjer og opdateret viden, som kan omsættes direkte i arbejdet.
Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse (3‑dages kursus)
Hvornår relevant: Når virksomheden har en arbejdsmiljøgruppe, og arbejdsmiljørepræsentanter eller ledere skal gennemføre den lovpligtige uddannelse. Kurset er målrettet landbrug, maskinstationer, skoventreprenører og entreprenørvirksomheder.
Output: Deltagerne får en grundlæggende og praktisk forståelse af arbejdsmiljøarbejdet, herunder arbejdsmiljøloven, APV, ulykkesforebyggelse, instruktion og oplæring samt psykisk arbejdsmiljø. Kurset giver redskaber, materialepakke og kursusbevis.
Varighed: 3 sammenhængende kursusdage.
Førstehjælpskursus (landbrugsrelevant)
Hvornår relevant: Når virksomheden ønsker at opdatere medarbejdere og ejere i førstehjælp, særligt med fokus på de typer ulykker, der forekommer i landbruget.
Output: Træning i ABC‑metoden, alarmering, hjertemassage med og uden hjertestarter, kunstigt åndedræt, håndtering af fremmedlegemer i luftvejene, stabilt sideleje samt symptomer på blodprop og stroke. Kurset indeholder cases og praktiske øvelser og afsluttes med kursusmateriale.
Varighed: 1 kursusdag.
Hold øje med vores kurser her: Arrangementer
Kursus i lovpligtige eftersyn af egne maskiner og tekniske hjælpemidler
Hvornår relevant: Når virksomheden selv vil udføre de årlige lovpligtige sikkerhedseftersyn af maskiner og tekniske hjælpemidler — fx i landbrug, maskinstationer, entreprenørvirksomheder og gartnerier.
Output: Viden om lovkrav, gennemgang af dokumentation, brug af instruktionsbøger og servicemanualer samt praktisk træning i eftersyn. Deltagerne får tjekskemaer og konkrete retningslinjer for korrekt kontrol og dokumentation over for Arbejdstilsynet.
Varighed: 1 kursusdag.
Hold øje med vores kurser her: Arrangementer
Farligt gods kursus (ADR – under frimængden)
Hvornår relevant: Når virksomheden håndterer eller transporterer farligt gods som diesel, benzin, gasflasker, spraydåser eller bekæmpelsesmidler — også i mindre mængder. Relevante brancher: landbrug, maskinstationer, entreprenører, kloakmestre og skoventreprenører.
Output: Forståelse af reglerne for farligt gods, risici, korrekt håndtering, optræden i nødsituationer samt sikker afhentning og opbevaring. Kurset giver kursusmateriale og bevis.
Varighed: Online eller fysisk kursus (typisk 2,5–3 timer).
Hold øje med vores kurser her: Arrangementer
Passer Agillix til jer?
Vi er et godt match hvis I
-
har ansatte (inkl. sæsonarbejdere) og vil have styr på APV, instruktion og forebyggelse
-
vil have en handlingsplan, der faktisk bliver gennemført
-
vil reducere risiko for ulykker, driftsstop og påbud
-
vil have rådgivning, der er tæt på jeres hverdag, og som kan dokumenteres til ESG, hvis I har behov
- vil have en beredskabsplan, der giver overblik og skaber tryghed på arbejdspladsen
Vi er Ikke et match hvis I
-
vil have en færdig skabelon, som I selv udfylder uden sparring og opfølgning
Spørgsmål og svar
En APV kortlægger arbejdsmiljøforhold, vurderer risici og munder ud i en handlingsplan. Den skal være skriftlig, tilgængelig og lavet i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Afhænger af omfanget
Typisk opstart inden for 14 dage. Første skridt er en kort afklaringssamtale.
- antal ansatte + sæsonansatte
- eksisterende APV/handlingsplan (hvis I har)
- kemioversigt/sikkerhedsdatablade (hvis relevant)
- evt. hændelser: ulykker/nærved
Nej. Vi har primært fokus på landbrug, men metoderne er også tilpasset andre brancher.
Dokumentation og plan: APV og/eller risikokortlægning, handlingsplan med prioritering, og støtte til at få tiltag gennemført.
En god investering i en attraktiv og sikker arbejdsplads.
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt vores arbejdsmiljøteam
Søren Sloth

