Følgende debatindlæg af Carl Christian Pedersen, formand, og Torben Farum, 1. næstformand i Agillix er blevet bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 30. november 2024.
Når vi som landmænd trækker i arbejdstøjet og drikker den første kop morgenkaffe ude på vores bedrifter under åben himmel, nyder vi den - Ikke kun kaffen, men også den natur, som omgiver os. Landbruget er en del af det danske landskab og dermed også af landets natur.
Der findes ikke en landmand, for hvem naturen ikke er vigtig. Vi kerer os om rent drikkevand, levende fjorde, mangfoldige skove og en rig biodiversitet i lige så høj grad som landets øvrige borgere.
Derfor går vi som branche til arbejdet med implementeringen af den grønne trepartsaftale lokalt med et ægte ønske om at få den ud at virke. Rundt omkring i Danmark sætter repræsentanter for landboforeningerne sig i den nærmeste fremtid til bordet sammen med de øvrige parter i de lokale grønne treparter.
Opgaven går ud på at få implementeret den historiske aftale, som regeringen sammen med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, KL og de øvrige aftaleparter blev enige om i juni. I skrivende stund er man centralt hos KL i gang med at organisere udmøntningen af aftalen lokalt. Kommunerne spiller en afgørende rolle i at facilitere og understøtte processen, der skal få os alle i mål.
Når arbejdsgrupperne under de lokale grønne treparter tager hul på arbejdet, er det vigtigt, at det hele bliver forankret i landbruget. Vi må for alt i verden undgå generel regulering. Det vil hæmme vores fødevareproduktion i en grad, som Europa ikke kan bære. Vi vil her gerne opfordre kommunernes ledelse til at indgå i en tæt dialog med landbruget. Samtidig er det for os som branche særdeles vigtigt, at man hos KL og kommunerne tilstræber en vis ensartethed i proces og opgaveportefølje. Det er en kompleks opgave, vi sammen står over for. Overskuelighed og klare retningslinjer vil hjælpe os meget.
Trepartsaftalen baserer sig i høj grad på frivillighed hos dem, som ejer jorden – nemlig landbrugerne. Her er det igen vigtigt for os at slå fast, at landbruget ikke er en modspiller i forhold til den grønne omstilling af erhvervet. Vi er og bliver en del af løsningen. Og vi går konstruktivt til opgaven.
Tidligere tiders regeringer har bebudet landmændene at opdyrke jorden. Der var et stort behov for at brødføde en voksende befolkning, og derfor var der brug for større landbrugsarealer.
Landmændene gjorde som ønsket. Store dele af Danmark blev forberedt til planteavl og husdyrsdrift. Der blev fjernet sten, drænet og pløjet, så alle kunne få brød og kød på bordet og maven fyldt. Hedeopdyrkningen transformerede vores landskab.
Nu står vi over for en ny transformation, hvor beskeden til landbruget er, at vi bl.a. skal prioritere mere vild natur på de aktuelle landbrugsarealer, men samtidig bibeholde Danmarks stærke fødevareproduktion. Også her er vi som landmænd klare til at levere. Men det kræver tidlig inddragelse af landbruget og en solid finansieringsplan, hvis det skal lykkes. Det kræver med andre ord; de rette rammer.
Vi deler i landbruget ønsket om at sikre kommende generationer rent vand, levedygtig natur og fortsat adgang til gode danske fødevarer. Vi må dog også kæmpe for at få landmændene godt med videre. Det gælder både dem, som vil omlægge og udvikle deres bedrifter, og dem som vil afvikle.
Vi agter ikke at glemme nogen på perronen.
Den intention håber vi, at man deler hos vores samarbejdspartnere i det arbejde, som ligger foran os.
Del nyheden ved at klikke på ikonerne
