Agillix har sat gang i produktionen af en række videoer, der skal vise, hvem medlemmerne er.
Landbruget skal både ses og høres!
Derfor vil vi i en række videoer på sociale medier sætte fokus på foreningens medlemmer.
Vi tror nemlig, det er vigtigt, at vi sætter ansigt på, hvem vi er, når vi skal sikre bedre kår for landbrugserhvervet.
Videoerne har desuden til formål at fortælle øvrige landmænd om den værdi, man vinder ved at stå sammen.
Lavet i samarbejde med medlemmerne
Videoerne er produceret i Agillix' politiske sekretariat i samarbejde med de medlemmer, der har valgt at stille op. Stor tak til dem.
Har du ikke set den første video med Line Vanggaard fra Hjulskov endnu, så finder du den her på vores Facebook-side.
Her fortæller hun blandt andet, hvad hun er drevet af som landmand, hvad hun mener om grøn trepart, og hvor hun ser landbruget bevæge sig hen i fremtiden.

Klaus Videbæk
