Frivillig udtagning af jord overgår forventningen, men der er brug for alternativer i de mest belastede områder, mener Agillix, Fjordland og Landboforeningen Midtjylland.
Lodsejere og landboforeninger omkring Limfjorden er gået konstruktivt og effektivt til arbejdet med den grønne omstilling af oplandet til fjorden.
Det viser den første status på den omlægningsplan, der er samler indsatsen vedrørende den grønne trepartsaftale i de 18 kommuner med kystopland til Limfjorden.
- Sammen med kommunerne var vi i forvejen godt i gang med vådområder og udtagning af lavbundsjorde. Trepartsarbejdet har sat fart på mange flere projekter, som landmænd har meldt ind eller har nikket ja til ved de lodsejermøder, som kommunerne og landboforeningerne har holdt i løbet af året. Vi har sammen fundet meget af det påkrævede, og vi er faktisk omtrent 900 ton kvælstof over kravet.
Det siger Carl Chr. Pedersen, formand for landboforeningen Agillix og en af landbrugets to repræsentanter i Den Lokale Trepart for Limfjorden.
Brug for alternativ i belastede områder
Omlægningsplanen for Limfjorden udpeger foreløbigt mere end 80.000 hektarer lavbundsjord som velegnede til udtagning. Det svarer til hele 69 procent af den kulstofrige jord i oplandet.
Når det gælder kvælstofindsatsen ved Limfjorden, viser omlægningsplanen, at man er kommet meget langt med den frivillige indsats.
I alle kystvandoplande, undtaget Hjarbæk Fjord, Halkjær Bredning og Thisted Bredning, forventer man således at nå helt i mål med de allerede planlagte arealomlægninger.
Men man ønsker fra landboforeningernes side, at der findes en alternativ vej for de mest udfordrede områder.
Mere udtagning vil betyde lukninger
De nuværende indtegninger vil gøre det svært at have fortsat landbrugsdrift i oplandet til disse.
- Vi har faktisk sammen løst opgaven og fundet både lavbundsjorden og kvælstoffet på tværs af fjorden. Desværre spænder teknikken ben for, at de fundne mængder kan fordeles dertil, hvor udfordringerne er størst, siger Carl Chr. Pedersen.
Hos landboforeningen Fjordland deler man det synspunkt:
- Kravet til kvælstofindsatsen var, at vi skulle finde størstedelen ved arealomlægning. Det krav har vi indfriet i hele oplandet til Limfjorden, og det er projekter, mange lodsejere kan se sig selv i. Men hvis vi gik videre og for eksempel opfyldte indsatskravet til Thisted Bredning alene ved arealomlægning, ville det være en reel nedlukning af landbruget i Thy og den nordvestlige del af Mors. Det har aldrig været formålet med trepartsaftalen, der også har til formål at sikre et fortsat stærkt fødevareerhverv, siger Leif Gravesen, formand for Fjordland og medlem af Den Lokale Trepart for Limfjorden.
Kystvandråd skal på banen
Leif Gravesen peger på, at den planlagte indsats på lavbunde og i ådale er et godt fundament for det fortsatte trepartssamarbejde på tværs af flere arealindsatser som sammenhængende natur, biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og energiforsyning.
Landboforeningerne omkring Limfjorden har et godt og tæt samarbejde om treparten. Herunder i de to kystvandråd, der er trukket i arbejdstøjet for at finde alternative løsninger ved netop Thisted Bredning og den centrale del af Limfjorden.
- Vi er kommet rigtigt langt med arealomlægningen, men vi har også brug for at lade de to lokale kystvandråd undersøge, om vi kan hente noget af den resterende indsats gennem alternative virkemidler og den teknologiske udvikling, ligesom kystvandsrådene i samarbejde med forskere sikrer, at grundlaget er faktabaseret, siger Jakob Gade, næstformand i Landboforeningen Midtjylland og medlem af kystvandrådet for Hjarbæk Fjord, Skive Fjord og Lovns Bredning.
Klaus Videbæk
