I den seneste tid har der været stort fokus på brugen af bovaer. Her gives en status af Bjørn Borup, bestyrelsesmedlem og talsperson - kvæg, Agillix.
Kære medlemmer
Flere landmænd har på landsplan rapporteret om udfordringer med brugen af BOVAER. I Agillix bakker vi fuldt op om, at berørte køer kan undtages via en tro- og loveerklæring.
Dyrevelfærd kommer først, og vi landmænd skal have fleksibilitet til at reagere, når vi ser problemer i besætningen.
Der er endnu ingen faglige konklusioner om årsagerne til de problemer, landmændene beretter om. Og derfor er det godt og vigtigt, at SEGES Innovation og Aarhus Universitet nu undersøger sagen grundigt. Det arbejde er i fuld gang. Vi forventer klarhed hurtigst muligt, så landmændenes såvel som politikernes beslutninger kan hvile på et solidt grundlag.
Vi vil opfordre alle landmænd, som har erfaringer med brugen af BOVAER, til at udfylde følgende spørgeskema hos SEGES:
Spørgeskema: Kvægbruget har brug for dine erfaringer med brugen af Bovaer®
Vi kan desuden henvise til denne opdatering om BOVAER-problematikken fra Landbrug & Fødevarer: https://lf.dk/for-medlemmer/nyt-fra-lf/2025/uge-47/status-omkring-bovaer/
Venlig hilsen
Bjørn Borup,
bestyrelsesmedlem og talsperson - kvæg, Agillix
Klaus Videbæk

