Kære lodsejer
Aalborg Kommune inviterer dig til et informationsmøde om den kommende omlægningsplan i forbindelse
med Grøn Trepart. Opgaven med denne plan er særlig stor i oplandet til Halkær Bredning. Denne invitation er
sendt til de lodsejere, der ejer mere end 2 ha i oplandet til Halkær Bredning.
På mødet vil du få indblik i de muligheder og udfordringer, der ligger i de store landskabsforandringer, som
Grøn Trepart vil medføre.
Grøn Trepart handler om at finde fælles løsninger, hvor både klima, landbrug og natur kan trives – og hvor
lokale interesser bliver inddraget.
Du er som lodsejer således en vigtig nøgleperson i denne proces.
Det er dig, der kender din jord bedst, og dine erfaringer og ønsker
er et væsentligt bidrag til at forme løsningerne.
Derfor håber vi meget på at se dig til mødet.
Programmet byder bl.a. på:
• Velkomst og introduktion v/Jes Lunde, Rådmand for Sundhed og Kultur
• Perspektiver på omlægningsplanen v/Carl Christian Pedersen, Formand for Agillix
• Gennemgang af, hvad vi skal opnå i Halkær Bredning, samt det videre forløb
Efter oplæggene serveres der kaffe og kage, mens der vil der være god tid til at stille spørgsmål og til at tage
en snak med fagfolk og konsulenter. Til stede vil bl.a. være udtagningskonsulenter fra Agillix samt
Sekretariatet for Aalborg Trepart i Aalborg Kommune.
Der er ingen tilmelding til mødet.
Skulle du være forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at kontakte kommunens sekretariat:
RoarSkovlund Poulsen tlf.: 2520 2276, e-mail: roar.poulsen@aalborg.dk
Niels Nørgaard Nielsen tlf.: 2520 2294, e-mail: niels.noergaard@aalborg.dk
eller udtagningskonsulenterne hos Agillix:
Thomas Jagd Linding Jensen tlf.: 2121 2699, e-mail: tjl@agillix.dk
Jakob Bruun tlf.: 2121 2717, e-mail: jab@agillix.dk
Aalborg Kommune afholder desuden borgermøder efter sommerferien, hvor det også vil være muligt at
deltage.
Med venlig hilsen
Formandskabet for Aalborg Trepart
Lasse Frimand Jensen
Jan Nymark Rose Thaysen
Borgmester Rådmand for By og Land
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Agillix arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende vil blive lagt på vores hjemmeside eller tilknyttede digitale medier. Læs om dine rettigheder i vores persondatapolitik.