Et særudtræk fra Danmarks Statistik viser, hvor meget landbruget betyder for beskæftigelsen på tværs af kommunerne.
Landbruget er meget betydningsfuldt for beskæftigelsen i mange kommuner.
Måske mere end de fleste er klar over.
I Vesthimmerlands Kommune er det for eksempel hele 17,2 procent af den private beskæftigelse, som ligger i landbruget.
Det svarer til mere end hver sjette private arbejdsplads.
Det viser en opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistiks Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik lavet af Landbrug & Fødevarer.
Se tallene for din kommune
Når man tæller arbejdspladser i det, man kalder "landbrugskomplekset", indregner man både landbrugsbedrifter og de sektorer, der er direkte knyttet til landbrug.
Foruden landbrugsbedrifterne gælder det fx maskinstationer, slagterier og mejerier.
Fælles for det hele er, at der i en kommune som Vesthimmerland ville mangle 17,2 procent af arbejdspladserne uden dansk landbrug.
På følgende link kan du se, hvor meget landbruget fylder i lige netop din kommune: https://lf.dk/tal-og-analyser/foedevareklyngen-i-de-danske-kommuner/
Klaus Videbæk

