Skip to content
Muligheder Landbruget
Kia K. Gaardlund10. oktober 2024

Landbruget ser muligheder

Landbruget ser muligheder

Formand for Limfjordsrådet Henrik Dalgaard kom onsdag med Limfjordsrådets bud på den transformation Limfjordsoplandet står over for, i forlængelse af den grønne trepart.

Henrik Dalgaard Concito 02

Vi står klar til opgaven, siger formand for Agillix Carl Chr Pedersen og fortsætter. Vi har igennem generationer skabt det landbrug som samfundet har ønsket, nemlig at producere en masse gode danske fødevarer. Det har vi gjort til UG. Vi har i dag verdens mest miljøvenlige landbrug, men må også erkende at det presser andre faktorer. Samfundet ønsker nu mere natur, biodiversitet og skov og det må vi i fællesskab finde en løsning på. Vi står klar i Agillix til at sidde med ved bordet, når kommuner og Limfjordsrådet skal levere omlægningsplaner for alle vandoplande inden udgangen af 2025.

Vi har brug for at arealudtagningen løser flere ønsker på en gang siger næstformand i Agillix, Torben Farum. Mere skov, beskyttelse af drikkevand, flere sammenhængende naturarealer, og så målopfyldelse af indsatsbehovet for Limfjorden og Mariagerfjord, som ligger i vores naturlige område.

Henrik Dalgaard Concito 03

Vi håber på at kommunerne er klar til at invitere os til små lokale treparter, så vi får sammentænkt tingene, så der stadig bliver plads til at producere gode danske fødevarer, siger Torben Farum.

Vi er med vores lodsejere hele vejen, siger Carl Chr Pedersen. Men vi stiller et ultimativ krav. Vi efterlader ikke nogen på perronen. Er der steder i fremtiden der ikke kan være den animalske produktion som vi har i dag, må samfundet stå klar. Det må aldrig blive en opgave mellem vores medlem og hans kreditorer.

Kia Klostergaard Gaardlund

Kia Klostergaard Gaardlund

Foreningskonsulent

Relaterede artikler