I goldperioden er der fire essentielle punkter, som sætter baren for køernes præstation i den efterfølgende laktation.
De fire punkter er
- Plads ved foderbordet
- Sammenblanding af dyregrupper
- Holdskifte
- Varmestress
Plads ved foderbordet
I den sidste del af drægtighedsperioden, ca. 3 uger før kælvning, falder foderoptaget hos både gold koen og den højdrægtige kvie. Derfor er en stor ædeplads afgørende i denne goldperiode, da tørstofoptaget stiger ved øget ædepladsbredde ved foderbordet. Det øgede tørstofoptag sætter barren for en højre ydelse i den efterfølgende laktation. Danske Anbefalinger for ædepladsbredde er for stor race 80 cm/ko og 75 cm for jersey.
Sammenblanding af dyregrupper
Forsøg viser, at det daglige tørstofoptag er 2,5 kg TS lavere for kælvekvien, når hun er opstaldet sammen med goldkøer i den sidste del af drægtigheden. Derfor er opdeling af kælvekvier og goldkøer i denne periode afgørende for første kalvs-koens ydelse. Dette bunder blandet andet i, at en første kalvs-ko æder væsentligt langsommere end de øvrige køer, da hun bruger 3,5 timer dagligt, mod 3 timer for den øvrige ko.
Holdskifte
Hyppige flytninger af dyr ind i goldkohold giver uro. Dyrene bruger typisk 2-3 dage på at etablere en ny rangorden, når der er ugentlige sammenblandinger i holdet. Daglige sammenblandinger giver endnu mere uro. Så helt optimalt er ugehold at foretrække. Forsøg viser, at mere end to flytninger i goldperioden giver dobbelt så stor risiko for løbedrejning.
Varmestress
En af de faktorer, der i høj grad påvirker ydelsen i laktationen er varmestress. Det sker ved, at stressen påvirker udviklingen af de mælkeproducerende celler i goldkoens yver, hvilket har en negativ påvirkning på ydelsen.
En ko ophober varme, når den ligger ned – i gennemsnit 0,5° C i timen. Derfor er det nødvendigt at havefokus på løsninger, der forebygger varmestress i goldperioden. Dertil kommer, at både kvalitet og produktion af råmælk påvirkes negativ ved varmestressede goldkøer. Kalve fra varmestressede goldkøer har lavere IgG koncentration og en lavere effektivitet i absorptionen. Dermed får de en sværere start på livet sammenlignet med en kalve, der er født af en ko uden påvirkning fra varmestress. Derudover kan årstidsvariationer i produktionen af råmælk relateres til varmestress.
Del nyheden ved at klikke på ikonerne
