Er du energiproducent, så kan det være en god idé at lagre din energi på batterier. Det giver dig nemlig mulighed for at sælge stabilitet til elnettet, så det kan fungere uden afbrydelser. I øjeblikket får Agillix’ energirådgivere flere henvendelser fra kunder, som enten har eller overvejer at investere i batterier. Spørgsmålet er, om systemydelser skal indgå i deres forretningsmodel.
Systemydelser er de stabiliseringsydelser, der sikrer balance i elnettet. For at elnettet kan fungere optimalt, er det afgørende, at der konstant er balance mellem produktion og forbrug af strøm. Hvis balancen forstyrres, kan frekvensen i elnettet blive ustabil, og i værste fald kan det føre til et blackout.
ENERGINET har ansvaret for at opretholde denne balance. Når der mangler strøm i nettet, kan ENERGINET tilføre ekstra strøm fra batterier eller reducere forbruget. Her bliver systemydelser relevante for dig som batteriejer. Du kan nemlig stille din strøm til rådighed i korte intervaller (typisk hvert kvarter) og modtage betaling for det.
Den grønne omstilling øger behovet for systemydelser
Udviklingen inden for vedvarende energikilder som sol og vind gør produktionen af strøm sværere at forudsige. Produktionen afhænger af vejret, og derfor kan forsyningen hurtigt ændre sig. Denne udvikling øger behovet for fleksibilitet og gør systemydelser til en vigtig del af energimarkedet.
Kan du tjene penge på systemydelser?
Nogle batteriejere har allerede haft økonomisk succes med systemydelser, men det er vigtigt ikke at lade sig forblænde af historier om hurtige gevinster. Konkurrencen på markedet er øget betydeligt, fordi mange flere batterier nu leverer systemydelser, og derfor er priserne faldet.
Systemydelser er ikke blot lokale. EU ønsker, at flere aktører deltager i markedet, så elnettet stabiliseres på tværs af landegrænser. Det betyder, at dit batteri potentielt kan bidrage til at stabilisere strømforsyningen langt uden for Danmarks grænser.
Hvordan byder du ind på systemydelser?
Som ejer af batterier kan du byde ind på systemydelser hvert kvarter. Når du tilbyder din strøm, bliver den reserveret til elnettet, og du kan derfor ikke selv bruge den i perioden. Den optimale strategi er at købe strøm, når prisen er lav, lagre den og sælge den tilbage, når prisen er højere.
For mange virksomheder kan dette være kompliceret og tidskrævende. Derfor vælger mange at samarbejde med en aggregator, der håndterer strømhandlen for dig mod en andel af gevinsten, men til gengæld sikrer de ofte en bedre profit.
Systemydelser alene gør ikke dit batteri til en succes
Systemydelser bør ikke være det eneste formål med dit batteri. Der er tre centrale områder, hvor dine batterier kan skabe økonomisk værdi:
- Peakshaving: Køb billig strøm og lagr den til perioder med højere priser.
- Systemydelser: Tilbyd strøm til elnettets stabilisering mod betaling.
- Nødstrøm: Brug batterierne som backup ved strømudfald.
For at optimere udbyttet anbefaler vi, at din strategi bør være dynamisk og fleksibel, så du bedst udnytter markedets muligheder og tilpasser dig skiftende behov.
Uvildig rådgivning sikrer dig succes med batteriinvesteringer
Batterier og systemydelser kan virke attraktive, men uden professionel rådgivning kan investeringen hurtigt blive dyr og skuffende. Derfor vælger flere at kontakte vores uvildige rådgivning, så dit batterisystem passer præcist til din virksomheds behov og skaber de ønskede økonomiske resultater.
Hos Agillix tilbyder vi uvildig rådgivning og hjælper dig med:
- Screening af din ejendom: Vi analyserer dit strømforbrug og anbefaler den bedste løsning.
- Valg af batteristørrelse: Vi finder det optimale batteri til din virksomhed.
- Udvikling af strategi: Vi hjælper med at sammensætte en strategi, der inkluderer peakshaving, systemydelser og nødstrøm.
- Aftale med aggregator: Vi sikrer den bedst mulige aftale, så du får maksimal gevinst fra din strømhandel.
Risikoen ved manglende rådgivning
Uden den rette rådgivning risikerer du at købe et batterisystem, der ikke passer til din virksomheds behov, og dermed mister du de økonomiske fordele, du håbede på. Med professionel og uvildig rådgivning undgår du denne risiko og sikrer, at din investering bliver en økonomisk succes.
Kontakt os derfor og få uvildig rådgivning, så dine batterier bliver en langsigtet, værdiskabende investering.
