Skip to content
LUK
Kopi af Agillix_Blogpost_Coverbillede (arrangement+nyhed)_2000x300px-2
Peter Jakobsen22. maj 2025

Årets foderhandel skal forberedes nu

Oversigt

Foderhandlen, der danner fundamentet for det kommende års indtjening, kræver en grundig forberedelse. Det må ikke være en hurtig beslutning baseret på forventningen om et godt tilbud, eller en handel baseret på dem, som du plejer at handle med. Det kan være dyrt!

Der er store forskelle på foderpriserne mellem firmaerne, og der er rigtig mange penge at spare ved at vælge den rigtige foderleverandør. Konkurrencen mellem foderleverandørerne ser igen i år ud til at være stor, og det kan du som køber drage fordel af. Har du f.eks. 1.000 søer med salg af 30 kilos grise, vil 10 øre mindre pr. FEsv betyde 320.000 kr. på bundlinjen. I en prodution med 20.000 slagtegrise vil 10 øre mindre pr. FEsv betyde 440.000 kr. på bundlinjen.

Oplæg til blandinger og betingelser for tilbud
Forskellen på fodertilbud mellem firmaerne kan være på både 5 og 10 kr. pr. 100 kg. foder, så en investering i hjælp fra en uvildig foderrådgiver er ofte tjent hjem igen i løbet af den første måned. En foderrådgiver kan hjælpe med at udarbejde et samlet oplæg for din produktion og dit behov for blandinger, samt fastsætte specifikke krav.

Få det kølige overblik på foderpriserne
Send allerede nu, og senest i uge 26, dit oplæg på blandinger og evt. forventede høstudbytter til de udvalgte foderleverandører og skriv, at du forbeholder dig retten til at forkaste alle tilbud. Derved får du et overblik over foder- og kornpriser fra de forskellige foderleverandører, og du kan afvente situationen, indtil der kommer købssignal. Fordelen ved at dine foderleverandør kender dine krav er, at du hurtigt kan få nye priser, når der sker noget på korn- eller råvaremarkedet. Min erfaring er, at den bedste ombytningspris på eget korn til færdigfoder opnås, når 3-4 foderleverandører forhøres om pris og betingelser for kornhåndtering.

 

Vores Agillix Gris afdeling er klar til at hjælpe dig

Medarbejderne i Agillix Gris er altid klar til at hjælpe dig.

Søg hjælp ved blandingssammenligning
Tilbyder foderleverandøren kun standardblandinger, kan det være en svær opgave at sammenligne blandingerne på tværs af firmaerne. Den billigste blanding kan være det dyreste valg, hvis det betyder faldende produktivitet i besætningen. En uvildig foderrådgiver kender sortimentet fra de forskellige firmaer og har et sammenligningsværktøj, der udregner forskellen i værdien af råvarer, tilsætningsstoffer og næringsstoffer på de forskellige blandinger. Således kan der udregnes en totaludgift på foderhandlen og samtidig beregnes en samlet indtægt på salg af kornet efter korrektion af tillæg og fradrag. Det skaber et unik overblik over de forskellige tilbud og giver dig det bedste grundlag for at vælge det bedste tilbud.

Grundig forberedelse er en forudsætning for den gode foderhandel
Det giver ikke ekstra arbejde at lave forberedelsen i god tid før høst, og det giver dig råderum og frihed til at slå til på det, der er mest fordelagtigt for dig, og ikke når det er mest fordelagtigt for din foderleverandør.

Har du brug for rådgivning til dit indkøb af foder?

 

Kontakt vores griserådgivere og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med dit foderindkøb

Peter Jakobsen

Peter Jakobsen

Fagchef foder, griserådgiver

Relaterede artikler