Skip to content
LUK
2000x300 Værelse indkvartering medarbejdere
Peter Küster Nielsen13. juni 2025

Øget opmærksomhed på indkvartering af ansatte

Oversigt

Fra den 1. juli skærper Arbejdstilsynet fokus på indkvartering af ansatte og vil kontrollere, om boligforholdene lever op til kravene om sundhed og sikkerhed. Hos Agillix har rådgiverne solid erfaring med at hjælpe landmænd med indkvartering af medarbejdere og praktikanter. Her giver teamleder i Agillix HR | Rekruttering, Vittus Bernlow, sine bedste råd til, hvordan landmænd bliver klar og sikrer en god indkvartering.

Om kort tid skal landmænd (og alle andre arbejdsgivere, som huser ansatte og praktikanter) være opmærksomme på en række klare regler for indkvartering. Reglerne omfatter bl.a. adgang til drikkevand og WC, ordentlig udluftning, et godt indeklima samt tilstrækkeligt plads – maksimalt to personer per beboelsesrum.

Teamleder i Agillix HR | Rekruttering, Vittus Bernlow, er glad for, at der nu bliver øget opmærksomhed på indkvartering af ansatte, men vurderer umiddelbart ikke, at der er grund til bekymring i landbruget – selvom det kan føles som en mistænkeliggørelse, at Arbejdstilsynet nu skærper reglerne.

- Man kan sagtens skabe hyggelige og fornuftige rammer med få midler, selvom man som landmand har mange bolde i luften. Møbler fra genbrugsbutikker kan være både økonomiske og praktiske. Det vigtigste er at vise omtanke, for det gør en enorm forskel i medarbejdernes oplevelse og motivation, siger Vittus Bernlow.

Hjælp at hente

Agillix HR | Rekruttering hjælper arbejdsgivere med at skabe en god og attraktiv arbejdsplads, hvor målet er en effektiv drift og gode resultater. En stor del af de ansatte i landbruget kommer fra udlandet, og derfor har Agillix stor erfaring med rådgivning om det praktiske vedrørende boligforhold og onboarding af nye medarbejdere og praktikanter.

- Det er nu blevet indskærpet, at det er landmandens ansvar at sørge for, at forholdene er i orden – også selvom medarbejderne på papiret er ansat hos en anden virksomhed end landmandens. Uanset hvad, så kan vi se, at når landmanden gør en indsats for at sikre en god start, vinder begge parter. Medarbejderne bliver mere tilfredse og engagerede, og landmanden får mere motiverede ansatte og praktikanter, som yder en god indsats, siger Vittus Bernlow.

Står man som arbejdsgiver og er i tvivl om, hvordan man kommer godt i gang med at sikre en god indkvartering, så anbefaler Vittus Bernlow følgende:

  • Skab hyggelige rammer med få midler - Brug fx møbler fra genbrug og sørg for, at boligen er ren og indbydende.
  • Sørg for sunde og lovlige forhold - Tjek at der er adgang til vand, toilet, varme, udluftning og max. to personer pr. værelse.
  • Giv medarbejderen en god start - En ordentlig bolig og en venlig velkomst giver ro og tryghed fra dag ét.
  • Tænk onboarding som en investering - Tilfredse medarbejdere er mere engagerede og motiverede i det daglige arbejde.
  • Brug en rådgiver – før problemerne opstår - En hurtig gennemgang med en rådgiver kan sikre, at alt er på plads og i orden.

 

Del nyheden ved at klikke på ikonerne

Relaterede artikler