Med stigende efterspørgsel på kyllingekød og et lavt CO2-aftryk kan fjerkræproduktion være et interessant nyt forretningsområde at investere i.
Det er dog samtidig et forretningsområde, hvor det er vigtigt med den rette uvildige økonomiske rådgivning.
Fjerkræ er den hurtigst voksende kødproduktion både globalt og i EU. Ifølge EU-Kommissionens seneste markedsudsigter forventes en fortsat stigning i produktionen i 2025, drevet af forbrugernes stærke efterspørgsel på kyllingekød. I Agillix er økonomirådgiver Søren Skriver
en af de faglige kapaciteter, som rådgiver fjerkræproducenter og de kunder, som overvejer fjerkræ som et nyt forretningsområde.
– Det er helt klart et område, som er i en positiv udvikling. Er man eksempelvis planteavler med midler og tanker om at investere i en ny driftsgren, så kan fjerkræproduktion være en mulighed at overveje. Kylling er et prisvenligt og
klimaeffektivt alternativ til okse- og svinekød, hvilket gør efterspørgslen relativt robust, også i perioder med økonomisk usikkerhed, siger Søren Skriver.
Management og sparring
Jens Saksager producerer årligt i gennemsnit 1,5 millioner slagtekyllinger på bedriften i Vrå. For ti år siden startede han et glidende generationsskifte med sine forældre. I den periode er bedriften vokset fra en stald med plads til 40.000 kyllinger til nu fire stalde med plads til i alt knap 200.000 kyllinger ad gangen. Hvorvidt der snart kommer yderligere en stald, har Jens ikke
besluttet sig for endnu.
– Vores produktion giver et fornuftigt afkast, har et lavt klimaaftryk, og vi har opbygget den erfaring, der skal til for at kunne udvide. Når det er sagt, så er virkeligheden langt fra fordommen om, at kyllingeproducenten kun behøver at sparke til stalddøren hver morgen for at konstatere, om der er liv. En moderne produktion af slagtekyllinger kræver management og sparring med rådgivere, som kender til
detaljerne i branchen, fortæller Jens Saksager.
Ekstra tillæg til nye producenter
I øjeblikket er flere slagteri- og rugerivirksomheder ude at fortælle om de muligheder, der findes for at starte en kyllingeproduktion i Danmark. Her kan blandt andet nævnes et nyhus-tillæg, som er et ekstra tillæg pr. kilo slagtet kylling (øre/kg), som udbetales til leverandører med nye eller nyombyggede huse over en fastsat periode. Ordningen er nu udvidet, så man kan få værdien udbetalt “upfront” som et lån ved opstart; Lånet afdrages efterfølgende via det løbende nyhustillæg. I Agillix har det resulteret i flere henvendelser fra landmænd, som går med tanker om at starte en produktion.
– Går man med tanker om at starte op, yder vi en uvildig rådgivning, hvor vi får regnet det hele igennem. Det er blandt andet finansieringen, der adskiller sig fra anden husdyrproduktion med kvæg eller grise. Som tommelfingerregel kan landbrugsejendomme belånes op til max 70%, mens ejendomme vurderet som industri/produktion typisk kun når 60%. Kyllingeprojekter med begrænset jord og store specialbygninger kan derfor ende i “erhverv/industri”-kategorien, hvilket kræver mere egenkapital eller en større andel banklån, siger Søren Skriver og fortsætter: – Vi ser heldigvis flere eksempler på, at det faktisk er muligt at opnå en fornuftig
finansiering, når man kommer med et gennemarbejdet projekt.
8,5 gange om året bliver kyllingerne sendt til slagtning, og bedriftens fire stalde bliver
desinficeret. Det giver Jens Saksager nogle dage til at nulstille og justere anlægget, inden næste hold kyllinger kommer ind nogle dage senere.
Kyllingeproduktion kræver stabilitet. Med et foderforbrug på 5.000 ton færdigfoder om året
skal Jens Saksager være sikker på, at kvalitet og pris er i orden. Typisk laver han foderkontrakter,
som løber fra et halvt til et helt år, og i et tilfælde har han været helt oppe på to år, da han vurderede, at det var en god aftale.
Stabilitet og tillid betyder alt
I Vrå har Jens Saksager 8,5 rotationer om året. Det vil sige, at der 8,5 gange om året bliver sendt
et nyt hold slagtekyllinger til Rose Poultry-slagteriet i Vinderup mellem Struer og Skive. Datoerne for hvornår kyllingerne sættes ind, og hvornår de køres til slagtning er nøje planlagt, så
det er vigtigt, at kyllingerne har den rette vægt, når de skal hentes.
– Det kan godt være, at kyllinger kræver færre personaletimer sammenlignet med kvæg eller grise, men der skal ikke gå meget galt før du kan mangle 50 eller 100 gram per dyr. Når vi kører efter en produktionsplan med slagteriet, har vi ikke så meget elastik i den anden ende, hvis noget ikke går som forventet. Vi køber årligt 5.000 ton færdigfoder, så her betyder stabilitet og tillid til foderstoffirmaerne alt, siger Jens
Saksager.
Med høje udgiftsposter til foder og energi kræver det også en god indtægt. Jens Saksager klager ikke, men han understreger, at sammenlignet med andre lande er afregningen i
Danmark ikke på niveau med resten af Europa – på trods af den stigende efterspørgsel. Derfor håber han, at det snart bliver ændret.
– Vi producenter vil gerne have en afregning, der matcher vores kollegaer i resten af Europa. Vi behøver ikke at se længere væk end til vores kollegaer i Tyskland. Her får
de næsten én krone mere per kilo, end vi får her i Danmark, siger Jens Saksager.
Få regnet scenarierne igennem
I Agillix understreger Søren Skriver vigtigheden af, at man får beregnet økonomien i et fremtidigt projekt ud fra et 3 – 5 års gennemsnit inden man investerer store summer i et nyt produktionsanlæg. Det gøres blandt andet ved at udarbejde og opstille realistiske beregninger og budgetter.
– Den stigende efterspørgsel på kyllingekød taler for, at de danske slagterier snart justerer afregningspriserne, så de kommer i nærheden af dem, vi ser andre steder i Europa. I Agillix hjælper vi med at regne scenarierne igennem, og tager du skridtet videre, har vi ekspertisen i huset til at hjælpe dig videre med ting som miljøtilladelser og energirådgivning, siger Søren Skriver.
