Med Miljøstyrelsens udfasning af en række fluorerede sprøjtemidler, i medierne bedre kendt som PFAS-stoffer, er planteavlerens værktøjskasse skrumpet ind. I øjeblikket er der nemlig ikke nogen 1:1 alternativer. Det stiller krav til nytænkning i det konventionelle landbrug.
Plejer er død. Så kort kan situationen opsummeres for konventionelle planteavlere, efter at salg af en række fluorerede sprøjtemidler ved årsskiftet er blevet forbudt. Miljøstyrelsen trak senest her i efteråret yderligere 8 midler tilbage, så listen over tidligere godkendte midler, der er trukket tilbage af samme grund, nu omfatter i alt 33 midler. Det drejer sig omplanteværnsmidler, som har vist sig i stand til at danne og potentielt udvaske PFAS-forbindelsen trifluoreddikesyre (TFA).
-
Udfordringen ligger primært i, at du som planteavler ikke har nogen alternativer med en lige så god dokumenteret effekt, som du havde i de midler, du nu ikke længere kan købe. Flere af midlerne har lige indtil nu stået som helt centrale 'nøglemidler' i mange markplaner for at sikre en optimal udnyttelse af dyrkningspotentiale og bedst mulige bundlinje, siger planteavlskonsulent i Agillix Plante, Jacob Møller og fortsætter. - Det kan i nogle tilfælde betyde en reduktion i udbytter og et krav om en helt ny strategi i f.eks. valg af afgrøder, sædskifte og jordbehandlingsteknik.
Få regnet på økonomi og risiko
I førsteomgang er det lovligt at benytte sprøjtemidlerne til den kommende vækstsæson, men til efteråret er det slut. Derfor opfordrer Agillix Plante til at få lagt en plan og regnet på økonomien og risikoen i de forskellige scenarier. Ifølge Jacob Møller kan det på nogle bedrifter være en god idé at overveje alternative dyrkningssystemer. Det kan være ved at benytte eller justere lidt på mængden af alternative afgrøder, deres indbyrdes placering i sædskiftet og gøre yderligere brug af sortsblandinger.
- I øjeblikket bliver en bred vifte af biosimulanter markedsført som afløser for noget af den kemi vi mister, men effekten er ofte svær at få øje på, fordi resultaterne enten udebliver eller langt hen ad vejen lader vente på sig. Det er dog stadig et område, vi bør holde skarpt øje med, for måske kommer gennembruddet lige om lidt, siger Jacob Møller.
Kartoflerne kan blive hårdt ramt
Det er som udgangspunkt alle dele af planteavlen der bliver påvirket af forbuddet, men kartoffelavlerne er særligt udsatte i forbindelse med udfasningen af fluazinam. Ifølge planteavlskonsulent i Agillix Plante, Pia Mai Thorshauge vil det sandsynligvis resultere i et større pres på de midler ,der er tilbage. I værste fald kan det øge risikoen for, at skimmelsvampen bliver resistent. Derfor lyder rådet: Følg en gennemtænkt sprøjtestrategi, overvej sorter med skimmelresistens og at undgå panik.
- Jeg forstår de kartoffelavlere, der er godt trætte af situationen. Den er alvorlig, men ikke håbløs. Da kartoffelbranchen og rådgivningerne blev bekendt med udfasning af fluazinam, blev der indarbejdet strategier til skimmelbekæmpelse uden brug af fluazinam i landsforsøgene for 2025. Resultaterne fra disse strategier giver grund til at være fortrøstningsfuld, og selvom ét års data naturligvis ikke er fyldestgørende, så forventer vi også at kunne bekæmpe skimmel i 2027, siger Pia Mai Thorshauge.
Følg strategien og få erfaring med nye sorter
Eftersom værktøjskassen skrumper ind, er det vigtigt at få en god sprøjtestrategi og følge den. Desuden kan du som kartoffelavler med fordel begynde at få erfaring med sorter, der er resistente over for skimmel.
- Det er essentielt, at du beskytter de tilbageværende kemiske bekæmpelsesmuligheder. Sprøjt efter anbefalingerne fra kartoffelindustrien og rådgivningerne, så vi ikke brænder de sidste midler af på få år. Det gøres dels ved at alternere og dels at blande midlerne. Derudover anbefaler vi at begynde i god tid med at få fingrene i de sorter, der har skimmelresistens, så du ved, hvad de kan den dag du virkelig får brug for dem, siger Pia Mai Thorshauge.
Jacob Møller
