Forskelle i beregningsmetoder mellem cloudfarms og PigVision kan føre til afvigelser i E-rapportens tal for sofoder pr. årsso – selv når de samme fodermængder er registreret i begge systemer. For at sikre korrekte og sammenlignelige data er det vigtigt at kende til, hvordan de to programmer håndterer foderregistrering.
Sådan beregnes sofoder pr. årsso:
I cloudfarms:
- Kun det foder, der er registreret under dyretypen "Søer", bliver medregnet som sofoder pr. årsso i E-rapporten.
- Det er dyretypen, ikke lokationen, der afgør, om foderet tæller med.
- Eksempel: Hvis foderet er registreret under lokation ”Sohold” med dyretypen "avlsdyr", så bliver det ikke medregnet som sofoder pr. årsso.
I PigVision:
- Alt foder registreret under lokationen ”Blank” bliver medregnet som sofoder pr. årsso.
- Her bruges dyretypen kun som en sorteringsfunktion – den har ingen betydning for beregningen af sofoder pr. årsso.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du har samme fodermængder i begge programmer, kan E-rapporten vise to forskellige tal for FEso pr. årsso, fordi programmerne håndterer de indtastede data forskelligt.
Sådan sikrer du korrekte data:
-
Cloudfarms: Registrér alt foder til soholdet under dyretypen "Søer".
-
PigVision: Brug lokationen ”Blank” eller ”Sohold” til alt foder til soholdet.
Cloudfarms indtastningsbillede til foderforbrug:
PigVision indtastningsbillede til foderforbrug:
Er du i tvivl og har brug for hjælp?
Giv mig gerne et kald.

Søren Sloth
Grise- og arbejdsmiljørådgiver