Med en droneflyvning fra Agillix kan du få overblik over dine marker og samtidig spare op til 80-90% på kemiforbruget med pletsprøjtning.
I takt med teknologiens udvikling har dronen også gjort sit indtog i landbruget. Droneflyvning af marker kan være et vigtigt værktøj, når man har et ønske om at indføre præcisionslandbrug, da det giver en hurtig og præcis måde at overvåge afgrøderne på.
Effektiv markovervågning med drone: Fremtiden for præcisionslandbrug
Droner spiller en afgørende rolle i præcisionslandbrug, hvor målet er at optimere udbyttet, minimere spild og passe på miljøet.
Med en droneflyvning over markerne bliver der indsamlet billeder og data i høj opløsning, hvilket giver et præcist billede af de områder, hvor der er brug for bekæmpelse. Dronen kan bruges på en række afgrøder og til forskellige formål
- Hvede til bekæmpelse af rodukrudt og græsser
- Vårbyg til bekæmpelse af rodukrudt og græsser
- Græsfrø til bekæmpelse af rodukrudt og græsser
- Græsmarker til bekæmpelse af skræpper
- Spinat til bekæmpelse af rodukrudt
- Roer til bekæmpelse af rodukrudt
- Kløver til bekæmpelse af rodukrudt
- Planteoptælling
- Nedvisning af afgrøder (kartofler)
John Flyvholm fra Agillix med dronen, der kan identificere ukrudt i markerne og lave tildelingskort til pletsprøjtning.
Dronen kan nemlig ”se” forskel på grønne vækster i marken og på den måde identificere, hvad der er afgrøder, og hvad der er ukrudt, selvom de farvemæssigt ligner hinanden.
Efter vores Agillix konsulent har overfløjet marken med dronen, udarbejdes der et tildelingskort, som sættes i sprøjtemaskinen. Kortet viser de specifikke områder, der har brug for behandling, og på den måde er det muligt at afkode så præcise informationer om ukrudtet, at der kan spotsprøjtes ned til intervaller på 25 cm – altså på dyse niveau. Det kan være med til at reducere kemiforbruget med helt op til 80-90%. Hvis din sprøjte ikke kan håndtere et fordelingskort, kan det videregives til maskinstationen, som kan foretage spotsprøjtningen.
Udover at være en gevinst for både miljø og økonomi øger droneoverflyvninger fokusset på IPM og kan på længere sigt også imødekomme eventuelle kommende krav om dokumentation for, at der marken kun sprøjtes på de områder, der er angrebet af ukrudt og på den måde være med til at sikre License to Produce.
Vil du også optimere din sprøjtemetode og høre mere? Udfyld kontaktformularen herunder, og du vil blive kontaktet af en Agillix rådgiver.
Indtast dine kontaktoplysninger her
Del nyheden ved at klikke på ikonerne
