I takt med at landbrugene bliver større, er der også flere landmænd, der etablerer mindre eller mellemstore virksomheder i andre brancher.
I de tilfælde kan rapporteringsbehovet være anderledes end ved traditionel landbrugsdrift. Derfor oplever Agillix Erhverv en stigende efterspørgsel på regnskabssystemer som e-conomic, et system afdelingen har solid erfaring med.
I forbindelse med køb af en ekstra ejendom vælger mange landmænd at udleje den for at overholde en eventuel bopælspligt i stuehuset. På den måde omfatter driften nu også udlejningsvirksomhed. Det kan også være, at landmanden opretter et selskab i forbindelse med biogas eller solceller eller optræder i andre konstellationer, der går under betegnelsen ”virksomhed uden for landbrug”.
– I takt med at landmanden udvider virksomheden, ændrer efterspørgslen på specialiseret rådgivning sig også. Det kan blandt andet være i forbindelse med regnskabssystemet, hvor der er behov for et andet setup. I de tilfælde efterspørger flere kunder e-conomic, som vi er yderst stærke i at rådgive om og hjælpe med at
sætte op, så det passer til den enkelte virksomheds behov, siger teamleder i Agillix Erhverv, Jane Holm.
Flere strenge at spille på
Agillix Erhverv henvender sig til virksomheder uden for den traditionelle landbrugs- og fødevaresektor med et særligt fokus på netop regnskaber, som udgør fundamentet i
rådgivningen til mindre og mellemstore virksomheder. Det betyder også, at afdelingen er interessant for virksomhedsledere, der ikke nødvendigvis har en baggrund i landbruget.
– Med den erfaring og store berøringsflade vi har, er afdelingen også blevet et konkurrencedygtigt alternativ til andre revisionshuse. Derudover er vi samtidig indgangen til Agillix’ omfattende rådgiverunivers, hvor der er flere strenge at spille på
inden for områder som ESG, strategi og miljø. På den måde hænger tingene bare rigtig godt sammen, siger Jane Holm.
Vil du vide mere om økonomistyring på tværs af forretningsområder?

