Skip to content
Olie benzin nyhed header
Lone Simonsen4. november 2024

Få fyldt tanken inden nytår og spar penge

Energiafgifter 2025: Med den nye grønne skattereform bliver det dyrere at bruge fossile brændstoffer som diesel fra 2025.

For at hjælpe klimaet vil regeringen hæve CO2-afgiften på brændstoffer for alle erhverv, der bruger det til produktion, herunder landbrug. Det betyder, at landmænd kan se frem til stigende brændstofomkostninger.

Hvorfor fylde tanken inden nytår?

I 2025 stiger afgiften på diesel, så nettoafgiften ender på ca. 1,05 krone pr. liter, mod kun 57 øre i 2024. For et typisk forbrug på 100.000 liter diesel vil dette resultere i en meromkostning på næsten 49.000 kr. Hvis du er landmand og fylder tanken inden årsskiftet, kan du drage fordel af de lavere satser og udsætte de højere afgifter.

Vigtige ændringer i energiafgifter fra 2025

CO2-afgiften stiger, mens energiafgiften sænkes til ca. det halve. Hele energiafgiften refunderes fremover, mens kun 53,33 % af CO2-afgiften refunderes. Denne refusion falder yderligere frem mod 2029, hvor den vil være helt nede på 10,67%.

Krav om opfyldelse af EU's minimumssatser sikrer, at energiafgifter for dieselolie nu tilbagebetales fuldt ud, men CO2-afgiften er kommet for at blive.

Gør noget nu og spar penge i 2025

Fyld olietanken op inden årsskiftet og spar ekstra i afgifter. Det er en enkel måde at tage forskud på besparelsen, før de nye afgifter træder i kraft og påvirker driftsbudgettet.

Den grønne skattereform handler om at skubbe dansk erhvervsliv mod en bæredygtig fremtid – men der er ingen grund til at betale de højere afgifter, før du behøver.

Har du spørgsmål om de kommende afgifter eller hvad du ellers skal have gjort inden årsskiftet, er du velkommen til at kontakte vores skatteeksperter i Agillix.

Lone Simonsen

Lone Simonsen

Assisterende økonomikonsulent
Anette Stoklund Thomsen

Anette Stoklund Thomsen

Revisorassistent
Anja Lundsgaard

Anja Lundsgaard

Økonomikonsulent
Jens Chr. Obel

Jens Chr. Obel

Chefrådgiver, Skat

Relaterede artikler