Skip to content
LUK
Triticale
10. december 2025

Gør "glemt kornart" til ny forretning

Oversigt

Mange landmænd er vant til at dyrke hvede på lerjord og rug på de lette sandjorde, men med nye regler for sædskifte er det ikke muligt bare at gentage samme afgrøde år efter år. Derfor kan kornarten triticale være et godt bud til afveksling, lyder rådet.

Hvis man spørger teamleder i Agillix Plante, Poul Madsen, så er kornarten triticale populært sagt den oversete fætter i kornfamilien, som sjældent får lov at vise, hvad den kan. Det bør der rettes op på, da den er bedre end sit ry.

 

– Hvis vi taler nye forretningsområder, så er det de færreste, der tænker triticale. Vores erfaring siger dog, at med den rette opmærksomhed, så kan man godt få et fornuftigt udbytte ved at gøre triticale til en del af sit sædskifte. Den går ind og
erstatter hvede, rug eller byg, og den er i lighed med de andre arter meget velegnet til foder til grise og køer, siger Poul Madsen.

 

En del af sædskiftet
Triticale er blevet aktuelt efter de nye GLM-7-krav, der siger, at det kun er tilladt at dyrke den samme afgrøde på den samme mark tre år i træk. Derudover skal mindst omkring en tredjedel (35%) af bedriftens omdriftsareal hvert år have en anden hovedafgrøde end året før.

 

Agri Farm Day optakt 04

– I praksis betyder det, at hveden stadig kan fylde meget i sædskiftet, men den skal “vandre” mellem markerne eller brydes af en alternativ afgrøde det fjerde år. Her passer triticale naturligt ind: Den holder rotationen lovlig, hvis man gerne vil fastholde vintersæd på arealet og ikke ønsker vinterraps, udtaler Poul Madsen.

 

Fortjener at blive hevet frem af glemmebogen
Triticale omtales ofte som kornets glemte mellemvej: En målrettet krydsning mellem hvede og rug, skabt for at forene vinterstyrke, stråstyrke og stabilt udbytte. Den gled ud af rampelyset, da den på de bedste hvedejorde sjældent matchede topudbyttet, og fordi rug stadig er den bedste kornafgrøde på de letteste jorde. Men når man måler på det, der betyder noget i dag såsom sædskiftekrav, udbyttestabilitet og fleksibel afsætning, så tegner der sig et andet billede.

 

Triticale leverer især på de marker, hvor hvede og rug ellers er den foretrukne kornafgrøde. Den kræver ikke ny maskinpark, men giver nye muligheder. Kort sagt: Triticale kan bruges på linje med de velkendte arter — og fortjener at blive hevet frem af glemmebogen, siger Poul Madsen.

 


Vil du vide mere om dine muligheder?

RELATEREDE ARTIKLER