.jpg?width=300&name=Peter%20Jakobsen%20(1).jpg)
Halebid begynder oftest i smågrisestalden allerede 2-3 uger efter fravænning. Derfor skal der være mindst lige så stort fokus på smågrisestalden som på slagtegrisestalden.
For at lykkes må der ikke være perioder hvor grisene er uden foder og vand, og foderet skal være afstemt protein- og aminosyremæssigt. Lavproteinblandinger giver udfordringer.
Begræns sammenblanding af grise, og hvis der købes grise fra en leverandør, der laver egne polte, så bed om at få øremærket renracede og LY-han-/galtgrise, så de kan sorteres i stier for sig, da halebid ofte startes af disse grise.
Grisene må selvfølgelig ikke gå for tæt, og mangel på ædepladser er en dårlig løsning.
Hvis halebid alligevel opstår, er det altafgørende, at personalet har tid til at spotte og reagere på hængende haler, som er det tidlige tegn. Man skal have et arsenal af rode- og beskæftigelsesmaterialer, som man kan aflede grisene med.
Hvis alle i besætningen er på forkant og vedholdende, kan alvorligheden af halebid begrænses, og heldigvis heler små skader på en hel hale noget hurtigere end på en kuperet hale.
