Skip to content
LUK
Agillix Brønderslev 2000 x 300 px
22. september 2026

Agillix ansætter Jesper Kongsted som direktør for økonomirådgivningen

Oversigt
Rådgivningsvirksomheden Agillix har pr. 21. september ansat Jesper Kongsted som ny direktør for økonomirådgivningen.

1200x630 Jesper Kongstad 200010553

Jesper Kongsted kommer fra en stilling som partner og statsautoriseret revisor hos Redmark i Aalborg og har næsten 30 års erfaring med rådgivning og revision af mindre og mellemstore virksomheder. Gennem sin karriere har han blandt andet arbejdet med økonomisk rådgivning, regnskab, rapportering, skat, virksomhedsetablering og strategisk sparring med ejerledere.

- Jesper er en markant faglig profil med stor erfaring inden for økonomisk rådgivning og ledelse i rådgiverbranchen. Han har gennem mange år hjulpet virksomheder med at skabe overblik og træffe vigtige beslutninger om deres fremtidige udvikling. Det er erfaringer, som passer rigtig godt til Agillix og den rådgivning, vi ønsker at levere til vores kunder, siger administrerende direktør i Agillix, Uffe Bertelsen.

Stærk rådgivning i en tid med forandring
Agillix er blandt Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder med knap 400 medarbejdere. Hver dag hjælper virksomheden både landbrug og virksomheder på tværs af brancher med økonomiske, strategiske og forretningsmæssige beslutninger. Det er en opgave, der er særligt aktuel i landbruget, hvor ny lovgivning og ændrede vilkår i disse år får stor betydning for mange virksomheders fremtidige udvikling.

- Agillix har et stærkt fagligt fundament og et tæt samarbejde på tværs af rådgivningsområder, og det giver gode muligheder for at hjælpe kunderne med både de udfordringer og de muligheder, de møder i øjeblikket og fremtiden. Jeg glæder mig til at blive en del af Agillix og til at lære både medarbejdere og kunder bedre at kende, siger ny direktør for Agillix Økonomi, Jesper Kongsted.

 


Vil du vide mere?

Uffe Bertelsen

Uffe Bertelsen

Adm. direktør
Jesper Kongsted

Jesper Kongsted

Direktør, Økonomi

RELATEREDE ARTIKLER