Skip to content
LUK
Agillix Brønderslev 2000 x 300 px
Peter Küster Nielsen6. oktober 2025

Agillix har styrket ledelsen med Christian Moestrup som ny Group CFO

Oversigt

Rådgivningsvirksomheden Agillix har pr. 1. oktober ansat Christian Moestrup som ny Group CFO.

1200x630 Christian Moestrup Group CFO cmo

Christian er cand.merc.aud. og kommer fra en stilling som CFO i revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm. Tidligere har han været koncernøkonomidirektør i Migatronic og økonomidirektør i logistikvirksomheden Agri-Norcold.

- Christian er en faglig dygtig og kompetent leder, som kommer med en stor erfaring og forståelse af, hvordan man opbygger en stærk økonomifunktion og en god kultur i virksomheden. Derfor er jeg glad for at byde velkommen, og jeg ser frem til samarbejdet, siger adm. direktør i Agillix, Uffe Bertelsen.

Rådgivning af høj kvalitet

Agillix-koncernen har omkring 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. Her kan kunder få rådgivning om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning samt meget mere.

- Jeg glæder mig til at komme i gang og lære organisationen bedre at kende. Agillix er kendt for at være en god arbejdsplads med medarbejdere, der leverer rådgivning af høj kvalitet, og det vil jeg være med til at sikre, at vi også kan være stolte af i fremtiden, siger Group CFO i Agillix, Christian Moestrup.

 

Uffe Bertelsen

Uffe Bertelsen

Adm. direktør
Christian Moestrup

Christian Moestrup

Group CFO

RELATEREDE ARTIKLER