Ny erfagruppe skal klæde landmænd bedre på, når der skal handles foder, aktier, omlægges lån eller noget helt tredje. Agillix Hobro og AgroMarkets inviterer til opstartsmøde mandag den 6. oktober, hvor deltagerne får vigtig inspiration til at navigere i et uroligt marked.
Sjældent er der sket så meget på så kort tid, der kan få indflydelse på din forretning. Sådan indleder Agillix og AgroMarkets deres invitation til landmænd, der ønsker en bedre indsigt i markederne, så vigtige beslutninger kan tages på et oplyst grundlag. Det handler om gennemskuelighed, så man opnår den bedste pris i en købs- og salgssituation. Blandt andet i forbindelse med foderhandler.
Som ejer af en moderne landbrugsvirksomhed skal du kunne bevare overblikket samtidig med at have sans for detaljerne. I eksemplet med foder, som typisk er den største driftsudgift på budgettet, kan det gøre en mærkbar forskel på bundlinjen, hvis du lander en god handel. Omvendt kan det også være en fordel for dig, hvis du kender til udviklingen i markedsværdien på dine afgrøder, når du skal sælge, siger strategi- og virksomhedsrådgiver i Agillix, Christian Quist-Bak.Viden med værdi og netværk
Baseret på gode erfaringer fra Agillix’ handelserfagrupper i Brønderslev og Fjerritslev, etablerer Agillix nu også en gruppe i Hobro, hvor opdateringer fra AgroMarkets bliver fulgt tæt. Her kan man blive opdateret på alt fra verdensmarkedspriser på råvarer, økonomiske forudsigelser i forbindelse med renten eller investering i aktier. En vifte af markedsviden, som gerne skal klæde deltagerne godt på, så de kan omsætte viden til konkrete køb- og salgsmæssige beslutninger.
- Når landmænd mødes og styrker netværket, så får vi bygget en ekstra dimension på. En ting er at følge med i udviklingen på markederne, men ved hjælp af erfagrupperne får deltagerne også naturligt delt egne erfaringer med handlerne og vigtig lokalviden med kollegaer, så de står bedre rustet i et volatilt marked, siger Christian Quist-Bak.
Opstartsmødet den 6. oktober kommer vidt omkring. Her vil der både være indlæg fra chefanalytiker i AgroMarkets, John Jensen, strategi- og virksomhedsrådgiver i Agillix, Christian Quist-Bak og fagchef Foder i Agillix, Peter Jakobsen.
Læs mere om ERFA-mødet og tilmeld dig her...
Har du brug for hjælp? – så kontakt vores team

Christian Quist-Bak

Peter Jakobsen
