Skip to content
LUK
Ny viden på Økologi Årsmøde
27. januar 2026

Ny viden på Økologi Årsmøde

Oversigt

Onsdag den 21. januar afholdt Agillix Økologisk Årsmøde på Halkær Kro. Omkring halvtreds mennesker deltog og fik en god og inspirerende aften.

Thomas Møller Søgaard fra Tastum Jersey fortalte om, hvordan han pludselig stod med ansvaret for både mark, stald og folkehold, da hans far efter en alvorlig sygdom ikke længere kunne være en del af driften. Det havde været en svær tid, men også en meget lærerig proces med en stejl læringskurve.

Bedriften havde i løbet af de efterfølgende 2-3 år udvidet arealet til det dobbelte, hvilket havde gjort driften mindre afhængig af andre og givet større selvstændighed og fleksibilitet. Der var kommet øget fokus på selvforsyning, og Thomas fremhævede betydningen af gode samarbejdspartnere, kompetent rådgivning og nyt grej i en omskiftelig verden.

Kirsten Lund og Hans Erik Jørgensen fra Økologisektionen i Landbrug&Fødevarer opdaterede forsamlingen om det aktuelle politiske arbejde. Et af de nye tiltag var en marknaturscore, der skal vise graden af biodiversitet på bedriften, blandt andet baseret på synlige markadskillelser.

Agillix’ økologer var de første, der hørte om planerne, og de blev taget godt imod af de fremmødte. Derudover blev det fremhævet, at økologi er en oplagt produktionsform i sårbare grundvandsdannende områder, og at udviklingen i handelen med økologiske varer fortsat er stigende.

200009537_ØkologiskÅrsmøde2026_brødtekstbillede_blogpost_1200x630px_1

 Kirsten Lund og Hans Erik Jørgensen fra Økologisektionen i Landbrug&Fødevarer opdaterede forsamlingen om det aktuelle politiske arbejde. 

Natur- og projektkonsulent i Agillix, Jeanette Fryhstyck fortalte om mulighederne ved naturpleje med afgræsning. Det er afgørende, hvilke arter og racer der anvendes, og hvilke tiltag der iværksættes. Med den rette viden og håndværk er der både mange støttekroner og stor biodiversitet at hente – også med et relativt begrænset antal dyr.

Aftenen bød desuden på input om værdien af N-udvaskningskvoter, udtagningstiltag, urter og Arla-point. Sammen med Halkær Kros velsmagende økologiske mad og drikke var stemningen optimistisk og positiv. 

Mulighed for mere viden
Onsdag den 4. februar er der Agillix Topmøde 2026 i Vrå Idrætscenter. Udover aktuelle emner som generationsskifter, den nye kvælstofregulering og Den Grønne Trepart, dykker rådgiverne til Topmødet også ned i en af branchens største regnskabsanalyser og ser nærmere på prognoserne for det kommende år.

Agillix Topmøde 2026 - læs mere og tilmeld dig her 

Thor Bjørn Kjeldbjerg

Thor Bjørn Kjeldbjerg

Fagchef økologi
Bjarne Kjærgaard

Bjarne Kjærgaard

Kvægrådgiver
Trine Jensen

Trine Jensen

Strategi- og virksomhedsrådgiver

RELATEREDE ARTIKLER