Skip to content
LUK
200007672_webnyhed_Groen_Trepart_2000x300px
Peter Küster Nielsen2. september 2025

Sæt fokus på din økonomi i Grøn Trepart

Oversigt

Selvom der endnu er mange ubekendte i den grønne trepart, så opfordrer rådgivningsvirksomheden Agillix landmænd til at få undersøgt de økonomiske muligheder nu og få lagt en strategi.

Dansk landbrug kan trække på et stærkt rådgivernetværk, når det handler om Grøn Trepart og nye krav. Den mulighed er mere aktuel end nogensinde, og i Agillix Økonomi gør rådgiverne opmærksom på, at det kan være en fordel at reagere nu, hvor implementeringen af den grønne trepart er ved at tage form.

Helt aktuelt modtager flere danske landbrug om kort tid et brev fra kommunen om, at dele af deres ejendom er udset til at indgå i den frivillige udtagning af landbrugsjord, som er en del af den grønne trepart.

- Som landbruger er det derfor rettidig omhu at begynde at forholde sig til både det, vi ved, og det vi ikke ved for at sikre en god økonomi fremadrettet. En metode er at se på muligheder og konsekvenser ved forskellige scenarier: Hvordan ser min økonomi ud, hvis jeg fortsætter som i dag – og hvordan ser den ud, hvis jeg skal gøre noget anderledes? siger afdelingsdirektør i Agillix Strategi | Virksomhedsledelse, Henrik Eeg Knudsen.

1200 x 630 Henrik Eeg Knudsen

Scenarier gør usikkerhed styrbar

I Agillix er rådgivning i forbindelse med Grøn Trepart tværfaglig og tager udgangspunkt i den enkelte bedrift. Når dele af landbrugsjorden kan blive udtaget, er det ikke kun et miljøspørgsmål – det er også en strategisk økonomisk beslutning.

En økonomisk scenarieanalyse sammenligner status quo med alternativer: ændret sædskifte, maskin- og teknologiinvesteringer, nye samarbejdsformer eller justering af besætnings- og markstrategi. Målet er at se effekten på cash flow, gældsservicering, følsomheder og afkast – før beslutningen tages.

- Vi ved jo allerede, at der skal tages jord ud af produktionen ad frivillighedens vej, men betyder det, at min virksomhed dermed skal lukke, eller betyder det blot, at virksomheden skal indrettes lidt anderledes med ny teknologi, andre samarbejdsformer mv.? Vigtigst af alt er at sikre, at den enkelte landmand får et gennemarbejdet grundlag for at kunne spille en aktiv rolle i treparten, siger Henrik Eeg Knudsen.

 


Udfyld dine oplysninger her, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Har du brug for hjælp? – så kontakt vores team

 

Søren Hoff Brøndum

Søren Hoff Brøndum

Miljøchef
Michael Rottbøll

Michael Rottbøll

Bæredygtighedschef
Jørgen Korning

Jørgen Korning

Plantechef
Jakob Jessen

Jakob Jessen

Strategi- og virksomhedsrådgiver

 

Relaterede artikler