Skip to content
LUK

Arbejdsmiljøuddannelse

Mandag d. 24. november kl. 08:30
Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV
bg-exhibition-792158590

BIG CONFERENCE

20-06-21
Dublin, Ireland

Arbejdsmiljøuddannelse

 Arbejdsmiljøuddannelse - hvor du er omdrejningspunktet

Den lovpligtige tre dages uddannelse for dig, som er repræsentant eller leder i jeres arbejdsmiljøgruppe.


Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse udbydes af Agillix i samarbejde med Arbejdsmiljøeksperten. Uddannelsen varer 3 dage. Uddannelsen er målrettet landbrug, maskinstationer, kirkegårde, skoventreprenører og andre entreprenører inden for byg og anlæg.

Er du måske?

  • Erfaren eller nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant?
  • Leder i en arbejdsmiljøgruppe?
  • Interesseret i arbejdsmiljø og sikkerhed hos dit erhverv?

Så bør du tilmelde dig denne tredages uddannelse!

  • Mandag den 24. november 2025 kl. 08.30 - 16.30
  • Tirsdag den 25. november 2025 kl. 08.30 - 16.30
  • Onsdag den 26. november 2025 kl. 08.30 - 16.00 

 

Arbejdsmiljø med jer som omdrejningspunkt
Dette kursus giver dig de nødvendige kompetencer og viden til at varetage din rolle som arbejdsmiljørepræsentant eller leder på bedriften.

Hvad du får ud af uddannelsen:

  • Dybdegående viden om arbejdsmiljø i det grønne område.
  • Professionel sparring med arbejdsmiljøkonsulenter.
  • Praktiske løsninger på konkrete arbejdsmiljøopgaver.
  • En stærk faglig forståelse for arbejdsmiljøarbejdet
  • En opdateret materialepakke.
  • Kursusbevis som dokumentation for gennemført lovpligtigt kursus:
  • Praktiske værktøjer til brug i hverdagen på bedriften.

Sådan er kurset opbygget:
Uddannelsen kombinerer oplæg fra undervisere og kursister med gruppeopgaver og erfaringsudveksling. Dette sikrer, at du kan omsætte den lærte viden til praktiske løsninger i din daglige arbejdsgang.

Uddannelsens emner

  • Arbejdsmiljøbegrebet
  • Arbejdsmiljøloven
  • Arbejdsmiljøorganisation
  • APV (Arbejdspladsvurdering)
  • Håndtering af arbejdsulykker
  • Instruktion og oplæring
  • Forebyggelse af ulykker
  • Kemisk APV og Risikovurdering
  • Rygepolitik
  • Psykisk arbejdsmiljø

Underviser på kurset er:
Tom Bøndergaard Wittorff, arbejdsmiljørådgiver Arbejdsmiljøeksperten

Hvem er lovpligtigt påkrævet at deltage i kurset?
Der stilles krav til arbejdsmiljøgruppen. En arbejdsmiljøgruppe skal som minimum bestå af:

  • En arbejdsmiljørepræsentant.
  • En arbejdsmiljøleder.

Begge skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Hvis arbejdsmiljølederen også er arbejdsgiver, er det ikke et krav at gennemføre uddannelse.

Anbefalinger
Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøeksperter anbefaler dog, at både arbejdsgivere og arbejdsmiljørepræsentanter deltager i uddannelsen. Som arbejdsgiver har du det juridiske ansvar for ansatte og arbejdsforhold, og erfaring viser, at deltagere fra samme arbejdsplads får størst udbytte ved at gennemføre uddannelsen sammen.

Har du allerede gennemført et kursus?

Hvis dit arbejdsmiljøkursus er gennemført før 1. april 1991, skal det opdateres for at være gældende.

 

FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

Jan Sølver Svendsen, arbejdsmiljørådgiver, Agillix.

Tlf. 9635 1382 eller 3070 5653, jss@agillix.dk

Pris: 4.995 kr. + moms pr. person inkl. forplejning alle dage



Praktisk information

Adresse: Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV
Dato: 24. november 2025 kl. 08:30
Slutdato: 26. november 2025 kl. 16:00
Tilmeldingsfrist: 7. november 2025 kl. 12:00

 

Jan Sølver Svendsen

Jan Sølver Svendsen

Arbejdsmiljørådgiver

Vilkår

I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Agillix arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende vil blive lagt på vores hjemmeside eller tilknyttede digitale medier. Læs om dine rettigheder i vores persondatapolitik.

Vilkår for afmelding ved arrangementer med deltagergebyr:
Tilmeldingen er bindende, og vi tilbyder desværre ikke refundering af deltagergebyret. Skulle du blive forhindret i at deltage, er du dog meget velkommen til at sende en kollega eller en anden deltager i dit sted.