Skip to content
LUK
JobBanner

Statsautoriseret revisor med gennemslagskraft – eller godt på vej?

Brønderslev
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Oversigt

Hos Agillix søger vi en dygtig revisor, uanset om du er nyuddannet, midt i din SR-uddannelse eller allerede har erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, skabe værdi for kunderne og forme din egen rolle i et miljø, hvor faglighed, frihed og ordentlighed går hånd i hånd. Hos Agillix har vi én ambition, at du får en meningsfuld rolle og kolleger, der forstår både dit fag og din virkelighed.

Din hverdag, som den bør være

Hos Agillix bliver du ikke bare en del af et fagligt miljø, du bliver en central, spiller i det. Du kommer ind i et team med andre statsautoriserede revisorer og specialister, som arbejder tæt sammen på tværs af faggrænser. Her er ikke et skjult hierarki baseret på titler eller størrelsen på kundernes omsætning. I stedet bliver du hurtigt kendt og respekteret for din faglighed, og det, du bidrager med.

Du får ansvar for din egen portefølje, som typisk består af større ejerledede produktionsvirksomheder med høj kompleksitet og betydelig bundlinje. Du følger virksomhederne tæt, både i deres daglige drift og strategiske udvikling.

Du bliver ikke bare en betroet rådgiver for kunden, men også en faglig sparringspartner for dine kolleger. Du bliver den, man naturligt går til med de svære spørgsmål, et fagligt fyrtårn.

Det, der adskiller Agillix fra den klassiske revisionsbranche, er måden, vi arbejder på. Du får frihed til selv at tilrettelægge din arbejdsdag, og der er plads til at skrue op og ned for tempoet alt efter, hvor du er i livet. Vi forventer kvalitet og engagement, men ikke, at du sidder sent hver aften.

Her må du gerne hente børn kl. 15 den ene dag og fordybe dig i en kompleks regnskabsteknisk udfordring den næste. Det handler om balance og mening.

Det vigtigste for os er, at du bruger dine styrker, og at vi giver dig rammerne og tilliden til at gøre det godt.

Vi leder efter dig, der …

  • har styr på dit fag og ønsker at tage det til næste niveau.
  • måske er ved at færdiggøre SR-uddannelsen – eller har flere års erfaring som statsautoriseret.
  • søger et miljø, hvor du får reel indflydelse og fagligt modspil.
  • tager ansvar, rådgiver med sikkerhed og nyder at sætte retning i samarbejde med kunden.
  • trives i et miljø, hvor faglighed ikke skal undskylde sig.

Du har solid erfaring med skat, årsrapporter, selskabsstruktur og generationsskifte, og du forstår at skabe tryghed og værdi for dine kunder. Du behøver ikke være verdensmester i PowerPoint. Men du skal kunne kvalitetssikre et regnskab, inden det udsendes, og have skarp sans for detaljen, når der skal træffes vigtige beslutninger på kundens vegne.

Hos os er du ikke bare et navn i medarbejderdatabasen, du er en nøglespiller i en virksomhed med både rødder og retning. Vi bygger videre på det, vi ved, og udvikler os sammen med vores kunder og hinanden.

Derfor søger vi ikke bare en revisor, men en rådgiver, der gør en forskel. Er det dig?

Klar til at høre mere?

Upload dit CV og din ansøgning snarest muligt, eller kontakt Head of Talent Acquisition Karoline Kjærager Thomsen på 21 21 26 77.

Om Agillix

Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med omtrent 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. Vi har specialister, der rådgiver om bl.a. planteavl og husdyrproduktion, økologi, miljø, økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger samt meget mere.

Læs mere på agillix.dk