Skip to content
LUK
JobBanner

Strategi- og virksomhedsrådgiver

Brønderslev
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Oversigt

Strategi- og virksomhedsrådgiver til vores kontor i Brønderslev

Vil du være sparringspartner for nogle af branchens mest ambitiøse virksomheder?
Vil du arbejde med strategi, ledelse og forretningsudvikling, hvor din rådgivning gør en reel forskel – og hvor du samtidig er med til at skabe forretning for både eksisterende og nye kunder? Trives du i dialogen med kunder, hvor faglighed, forretningsforståelse og relationer går hånd i hånd?

I Agillix søger vi en strategi- og virksomhedsrådgiver, der kan kombinere solid økonomisk indsigt med kommercielt drive og lysten til at udvikle både kunder og forretning. Agillix er en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder, og i Strategi | Virksomhedsledelse arbejder vi målrettet med strategisk rådgivning til landbrug og fødevareproduktion. Rådgivningen er tæt koblet til produktion, driftsøkonomi og strategiske valg for virksomheden. 

Din rolle

Som strategi- og virksomhedsrådgiver bliver du en betroet sparringspartner for landbrugskunder og fødevareproducenter, hvor rådgivningen tager udgangspunkt i både virksomhedens økonomi, produktion og ledelsesmæssige beslutninger.
Du arbejder fremadrettet med kundernes driftsøkonomi, strategi og ledelse og har ansvar for den løbende relation og udvikling af kundesamarbejdet. Rollen kræver, at du evner at omsætte økonomi, data og analyser til konkrete strategiske valg for kunden.

Dine primære ansvarsområder
•    Strategisk rådgivning med fokus på strategi, ledelse og forretningsudvikling
•    Økonomisk rådgivning baseret på budgetter, budgetopfølgning, dashboards, benchmarking og AI-genererede analyser
•    Udvikling af kundernes forretningsmodel og ledelsesstruktur
•    Aktiv deltagelse i forretningsudvikling gennem udvikling af eksisterende kunder og skabelse af nye kundeopgaver
•    Forløsning af kundernes potentialer i samarbejde med Agillix’ øvrige afdelinger

Sådan får du succes i rollen (det første år)
•    Opbygge stærke og tillidsfulde relationer til dine kunder og positionere dig som deres foretrukne sparringspartner
•    Skabe klarhed og retning gennem værdiskabende, datadrevet rådgivning
•    Identificere og udvikle nye forretningsmuligheder til vores kundesegmenter. 

Hvem er du?

Du har erfaring med rådgivning af erhvervsvirksomheder. Kendskab til landbrug eller fødevareproduktion kan være en fordel. Du har en solid faglig ballast inden for driftsøkonomi og strategi og en tydelig kommerciel forståelse for kundernes forretning.

Du trives med kundeopsøgende arbejde, er udadvendt og imødekommende og motiveres af at skabe resultater – både for kunden og forretningen. Du arbejder struktureret, har en naturlig digital forståelse og evner at tænke helhedsorienteret, så den tværfaglige rådgivning altid bringes i spil, når det giver mening.

Vi tilbyder

En central rådgiverrolle med stor indflydelse på kundernes udvikling og forretning. Du får mulighed for at arbejde med strategi og ledelse på et højt niveau i et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde på tværs er en naturlig del af hverdagen.

Kulturen er præget af tillid, faglighed og ambitioner. Der er fleksibilitet i hverdagen samt mulighed for i høj grad at forme din rolle i takt med, at du udvikler dig fagligt og forretningsmæssigt.

Interesseret?

Lyder stillingen som noget for dig, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning – vi holder samtaler løbende, og jobopslaget nedtages, når vi har fundet den rette kandidat. Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Talent Acquisition Karoline Kjærager Thomsen på 21212677.

Om Agillix

Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med omtrent 500 medarbejdere fordelt på seks lokationer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. Vi har specialister, der rådgiver om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning til fødevareproduktion samt meget mere.