Den 5. september åbnede Ministeriet for Grøn Trepart for Danmarkshistoriens største tilskudspulje til skovrejsning. Frem til 2045 er der afsat 20 milliarder kr. med et mål om at rejse 250.000 hektar ny skov.
For dig som lodsejer betyder det nye muligheder – ikke nødvendigvis som et karriereskifte fra landmand til skovejer, men som en chance for at skabe både nye økonomiske aktiver og private glæder. Skov kan øge ejendomsværdien, producere træprodukter, give jagtmuligheder og skabe natur, der rækker generationer frem.
Bedre udnyttelse af dine arealer
Strukturudviklingen i landbruget gør, at mange bedrifter i dag har både store og små arealer med udfordringer – spidser, hjørner og kanter, hvor brede maskiner og vendeplads koster dyrt. Her kan skovrejsning være et effektivt værktøj til at udnytte arealerne bedre. Den nye ordning gør det muligt at søge tilskud helt ned til én hektar skov. Dermed kan mange finde fem, 10 eller 15 hektar, som både giver bedre markflader og samtidig løfter jagtpotentialet. På længere sigt kan disse arealer også give indtægter gennem salg af træprodukter eller flis til eget fyr. Efterspørgslen på træprodukter er stigende, og priserne er mere end fordoblet det seneste årti.

Økonomiske gevinster og fordel i klimaregnskabet
Når du planter skov, begynder værdien at vise sig med det samme. Allerede fra dag ét bidrager skoven til jagtmuligheder, mens de første udtag af flis normalt kommer efter 8–15 år. Med den nye tilskudsordning kan du dog fortsat beholde grundbetalingen på skovarealerne og dermed sikre et løbende cash flow – en indtægt, der i mange tilfælde erstatter lejeindtægter. Samtidig
gemmer der sig en indirekte bundlinje: Skoven lagrer årligt ca. 10 tons CO2 pr. hektar, som kan regnes ind i klima- og ESG-regnskaberne. Med et digitalt skovkort kan tallene opgøres automatisk og dokumenteres direkte i rapporteringen.

Fra idé til etablering
Vil du rejse skov – eller blot undersøge mulighederne – er det vigtigt at få afklaret, hvad du
ønsker: produktionsskov, jagt, natur eller en kombination? Hvor meget kan du få i tilskud, hvordan kan ordningerne kombineres, og hvilke konsekvenser har det for din ejendom og økonomi? Som med alt andet giver god planlægning det bedste resultat.
I Agillix starter processen ofte med en snak ved køkkenbordet, hvor vi sammen lægger en strategi for arealer, økonomi og design af skoven. Vi hjælper med ansøgning om tilskud, dialog med myndigheder, tidsplan og digitale kort – og vi kan bistå med etablering, kulturpleje og
driftsplaner, der matcher dine mål. Har du allerede skov, kan vi analysere, om den kan forvaltes mere effektivt, så du får fuldt udbytte af mulighederne.
Tilskud og fremtidige muligheder
Den nye skovrejsningsordning giver 75.500 kr. pr. hektar til produktionsskov og yderligere 15.000 kr. pr. hektar, hvis arealet udlægges til urørt skov. Afhængigt af hvor i landet du bor, kan der søges løbende eller to gange årligt i de kommende år.
Vil du vide mere om skovrejsning?

