Fodringen af den drægtige so har været i centrum i nye afprøvninger. Målet med fodringen af den drægtige so er at sikre optimal fødselsvægt hos pattegrise og opnå det rette huld, så mælkeydelsen kan være i top efter faring.
Derudover er det vigtigt at kontrollere soens vægtudvikling. Tunge og fede søer giver kun problemer i produktionen. Korrekt fodring giver også mere ro i drægtighedsstalden.
Den seneste anbefaling går på at tilbyde den drægtige so et foder med 4,0 g fordøjeligt lysin/FE og en ”flad foderkurve” 4 uger efter løbning med 2,8 FEso pr. so pr. dag.
Den flade foderkurve er enkel at håndtere i forhold til tidligere foderkurve og er velegnet i mere konkurrenceprægede staldsystemer. Endelig giver det mindre svineri (mindre gødningsmængde) i stierne op mod faring.
For at sikre den bedste yverudvikling op mod faring bør søer og gylte tilføres mere protein i foderet. Dette kan ske ved at skifte til diegivningsfoder fra drægtighedsdag 90 for gylte og drægtighedsdag 108 for søer. Hvis det ikke er muligt at skifte foderblanding, kan tilførsel af 400 g. sojaskrå pr. dag pr. dyr have samme effekt.
For at sikre en god faring er anbefalingen 3,5-4 FEso pr. so pr. dag de sidste 3-5 dage før faring. Foderet skal være fiberigt og med moderat proteinindhold. Erfaringen er tre udfodringer fordelt på døgnet, da afstanden fra sidste fodring til faringsstart påvirker faringslængden og dermed antal dødfødte.
Det er vigtigt, at vi løbende tilpasser foderet til de højtydende søer, således vi udnytter indtjeningspotentialet i soholdet.
